
| - bogl |
![]() | Konflikter er opslidende og tærer på følelserne. Ikke mindst når det er svært at overskue hvad der foregår, og hvordan man skal håndtere dem. Det gælder uanset om man er leder eller almindelig projektdeltager. Samtidig er IT-projekter ofte komplekse, under tidspres og med deltagere som kun har begrænset overskud, så der er risiko for konflikter, som i værste fald kan betyde at projektet mislykkes. Denne bog beskriver hvordan man gennem planlægning kan mindske risikoen for konflikter i IT-projekter. Den gør det muligt at forstå hvordan en konflikt udvikler sig, og deltagernes reaktioner ud fra psykologiske faktorer og deres indbyrdes kommunikation. Den beskriver hvad man selv kan gøre som deltager i en konflikt, blandt andet når man skal redde stumperne af et projekt som er ved at gå galt. Bogen er skrevet, så den kan læses af projektledere, jurister eller forretningsudviklere uden særlig teknisk baggrund, og den er skrevet så både de og tekniske specialister kan få nogle umiddelbare praktiske forslag til hvordan de forstår og håndterer en konflikt i et IT-projekt. |
| DJØF Forlag Kan købes i deres web-shop Udkom November 2009 260 kroner | Jeg er glad for, at det er lykkedes mig at komme med nogle konkrete forslag til hvordan man kan forebygge konflikter, inklusive nogle helt nye ideer og aspekter, og jeg er glad for at bogen er blevet en afrundet helhed Til gengæld har jeg ærget mig over alt det jeg måtte udelade. Sådan er det næsten hver gang jeg skriver. Jeg kan trøste mig med, at der ikke er mange andre end mig selv som tænker over det jeg har udeladt. Desuden er det lykkedes mig at skrive en bog som kan læses i toget eller om aftenen, og hvor du kan komme igennem en god bid før du skal starte på et nyt projekt eller tage en konflikt i opløbet. |
| Retur til start: www.georg.dk |