Computing versus human thinking

I 2006 modtog Peter Naur ??rets Turing-award. Den der popul??rt kaldes datalogiens nobelpris. Han var den f??rste dansker nogensinde som modtog denne pris. Da Peter Naur i anledning af overr??kkelsen holdt en festforel??sning p?? K??benhavns Universitet skrev jeg denne artikel om hvorfor han havde f??et prisen. Artiklen blev bragt i Universitetsavisen 2007 nr. 2 den 16. februar 2007

Et elegant programmeringssprog

Ikke flere hvide mus

Elektroniske patientjournaler ?? i 1969?

Institutl??s professor

Fra astronomi til psykologi

Menneskets indsigt er en byggeplads

P??dagoger og psykologer diskuterer chat og b??rns brug af mobiltelefoner ?? som i realiteten er computere i lommeformat. Ny software bliver anmeldt i morgenaviser, og dem der vil bevare vores kulturarv diskuterer hvordan den bedst kan komme p?? Internettet. Computere er i dag ikke bare teknik, de er blevet en del af vores daglige tilv??relse.

N??r alt det er sket p?? mindre end halvtreds ??r, s?? har Peter Naur som den 20. februar holdt festforel??sning p?? K??benhavns Universitet en betydelig del af ??ren. Samtidig har han holdt ved hele vejen. Det lader endda til at hans egen faglige udvikling er l??bet i forvejen for de skiftende roller som computere har spillet i samfundet gennem hans mere end halvtreds ??rs karriere med dem.

Derfor kan man diskutere om hans foredrag egentlig skulle have heddet computing and human thinking, n??r de to f??nomener trods forskellene er v??vet lige s?? t??t sammen som en mand og en kvinde i t??t omfavnelse. P?? den anden side er det m??ske mods??tningerne som har drevet Peter Naurs faglige indsats. Eller ogs?? kan man inddele forskere i samlere og j??gere, og s?? er Peter Naur i h??j grad j??geren som p?? sin jagt efter noget nyt har bev??get sig gennem en r??kke forskellige omr??der.

I ??vrigt kan man finde indholdet af Peter Naurs festforel??sning i hans egen artikel Computing versus human thinking, som blev bragt i Communications of the ACM i januar i ??r.

Et elegant programmeringssprog

I slutningen af halvtredserne havde Peter Naur allerede en Ph.D. grad i astronomi - i ??vrigt p?? beregning af planeternes indflydelse p?? en asteroides bane - og han kunne se at der var behov for bedre v??rkt??jer til videnskabelige beregninger. Dengang havde man computere og programmeringssprog, men man savnede et sprog som indb??d til at skrive velstrukturerede programmer. Her var Peter Naur drivkraften bag Algol 60, som bliver omtalt som et enkelt og ligefrem elegant programmeringssprog, og hvis principper gjorde det muligt at skabe en overskuelig struktur for et program. Det er ofte blevet fremh??vet at principperne i Algol 60 g??r igen i en lang r??kke senere programmeringssprog, og de er faktisk afg??rende for at vi i dag kan skrive store programmer og have tillid til at de fungerer efter hensigten. Derfor fik Peter Naur Turing Award for sit arbejde med Algol 60, og i ??vrigt ogs?? for sit arbejde med overs??ttere som gjorde det muligt for computere at k??re de programmer som var skrevet i Algol 60.

I f??rste omgang var det de videnskabelige anvendelser som var vigtige. Programmering var en videnskabelig og n??rmest matematisk disciplin. Dengang - i slutningen af halvtredserne og i tresserne - var der en udpr??get tro p?? fremskridtet og teknikkens evne til at l??se problemer. En af konsekvenserne var diskussionen af kybernetik, hvor b??de samfundet og det enkelte menneske blev opfattet som en maskine, og man var ivrig efter at bruge computere til opbygning af modeller og til matematisk simulering. En del troede at man matematisk og ved hj??lp af computere kunne regne sig frem til hvordan det optimale samfund skulle indrettes.

Ikke flere hvide mus

I dag er vi langt mindre skr??sikre omkring brugen af modeller. De er afg??rende indenfor klimaforskning, men det st??r klart for de fleste at en model blot er et v??rkt??j til at finde ud af hvordan virkeligheden h??nger sammen, ikke et orakel som kan levere det endelige svar. P?? samme m??de indenfor det nye fagomr??de eScience hvor man erstatter laboratoriefors??g med computermodeller, s?? det er muligt at unders??ge skadevirkningerne af fyrre tusind kemiske stoffer uden at skulle afpr??ve dem p?? x gange fyrre tusind hvide mus. Her er der ogs?? almindelig enighed om at det er afg??rende hele tiden at sikre at modellerne faktisk svarer til den virkelighed man vil simulere. N??r det g??lder matematisk optimering, er vi ogs?? mere skeptiske. Vi kan acceptere at der er programmer som kan l??gge et skoleskema langt lettere end ved h??ndkraft, men det er de f??rreste som tror p?? at vi kan styre samfundet udelukkende ud fra matematiske modeller.

Elektroniske patientjournaler ?? i 1969?

I 1969 skrev Peter Naur et kapitel til Politikens Bogen om edb hvor han giver en r??kke underholdende og forbl??ffende pr??cise forudsigelser om brugen af computere. P?? det tidspunkt, hvor mange af programmerne var p?? papirstrimler, beskrev han brugen af computere til overv??gning af milj??et, i kunsten og til betalingsservice. Han beskrev fordelene ved elektroniske patientjournaler, centrale databanker hvis funktion svarer til den Internettet har i dag, handel over det elektroniske netv??rk og muligheden for at se video on demand som det kaldes i dag. Til slut n??vner han at foruds??tningerne for hele udviklingen er at der er mennesker som skriver programmer som kan st??tte den, at man skal v??re forberedt p?? at der vil ske fejl, og at man er n??dt til at pr??ve sig frem.

I slutningen af tresserne og op gennem halvfjerdserne kom der en stigende skepsis overfor troen p?? teknikken og fremskridtet. I den samme periode skiftede Naur sit arbejde med computere mere v??k fra det tekniske og over i retning af hvordan programmering bedst kunne foreg?? som en intellektuel og kreativ aktivitet. Den del af hans arbejde var v??sentlig for definitionen af programmering som profession. I begrundelsen for Turing award st??r der da ogs?? at Peter Naur f??r prisen for sine bidrag til det kreative og praktiske arbejde med programmering.

Institutl??s professor

I 1969 var Peter Naur blevet udn??vnt til den f??rste professor p?? Datalogisk Institut, K??benhavns Universitet ?? endda selvom instituttet f??rst startede officielt ??ret efter. Samtidig med at Naur diskuterede programmering som profession, var han involveret i hvordan man skulle uddanne studerende i programmering og datalogi. I f??lge Erik Fr??kj??r og Edda Sveinsdottir fremh??vede han her at man kun kunne l??re datalogi ved at arbejde med projekter og opleve hvordan det er at udvikle software.

Peter Naur er en af de personer som mest har fortjent en pris for sit arbejde indenfor datalogien. Alligevel var det en overraskelse da han til slut fik Turing Award. ??rsagen er det arbejde han fortsatte med efter at programmering var ved at v??re defineret som disciplin. I en periode hvor mange forskere fik store bevillinger til at lave kunstig intelligens, og hvor man troede at det i l??bet af f?? ??r var muligt at lave computere som kunne f??re en almindelig samtale og klare andre menneskelige aktiviteter, pr??vede han at punktere de overdrevne forventninger. Han kritiserede ogs?? fors??gene p?? at lave formelle matematisk udseende beviser for at programmer fungerede korrekt, blandt andet n??r det viste sig at de formelle beviser var tidskr??vende og langt mere omfattende end selve programmerne. Det er nogle punkter hvor udviklingen i h??j grad har givet ham ret.

Fra astronomi til psykologi

Det f??rer s?? frem til bogen Knowing and the mystique of logic and rules fra 1995 som kan betragtes som Naurs hovedv??rk. Her har han bev??get sig fra astronomiens eksakte regler, gennem programmering og datalogi til en opfattelse af menneskers t??nkning som n??rmest er litter??r. Med udgangspunkt i den amerikanske psykolog William James s??tter han menneskets oplevelse af sin egen t??nkning i centrum. Han pr??senterer nogle originale billedlige metaforer for den menneskelige t??nkning og g??r op med forestillingerne om at vores t??nkning er logisk eller styret af regler. Det munder ud i en unders??gelse af hvordan forskere rent faktisk arbejder indenfor forskellige fagomr??der, og han kommer frem til at det centrale i al videnskabelig aktivitet er at lave samstemmende beskrivelser. Det vil sige beskrivelser som underbygger og styrker hinanden og som kan bidrage til den anerkendte videnskabelige viden p?? det tidspunkt hvor de fremkommer. Det er en indsigt som i sig selv er tilstr??kkelig til at b??re en bog, men som her n??rmest st??r som en efterskrift.

Menneskets indsigt er en byggeplads

Efter Knowing and the mystique... fortsatte Peter Naur sit opg??r med filosofi og psykologi i sit st??rkt personlige Antifilosofisk Leksikon, hvor han giver sin udl??gning af en r??kke af de to omr??ders grundbegreber. Hans udgangspunkt er at hverken psykologer eller filosoffer ved hvad de skriver om, et synspunkt som en del l??gfolk kan nikke genkendende til, men som de fleste psykologer og filosoffer nok har sv??rt ved at acceptere.

Det leder s?? frem til Naurs nuv??rende arbejde, hvor han forkaster de sidste firs ??rs tendens til at se menneskets t??nkning som en form for maskine eller computer, og i stedet opstiller et alternativ til den. Et alternativ som er baseret p?? William James og som blandt andet har ligheder med Bartletts klassiske beskrivelser af den menneskelige erindring. Tiden m?? vise p?? hvilke punkter han har ret. Som han selv udtrykker det i en af sine metaforer, ligner et menneskes indsigt en byggeplads hvor det man ser er uf??rdigt, men nogle gange alligevel brugbart.

Litteratur

ACM citation: A. M. Turing Award 2005 ?? Peter Naur
ACM Press release: Software pioneer Peter Naur wins ACM’s Turing Award, March 1, 2006
Peter Naur: Antifilosofisk Leksikon, naur.com publishing 1999
Peter Naur: Computing: A Human Activity, Addison-Wesley 1991
Peter Naur: Computing versus human thinking, Communications of the ACM, vol. 50. issue 1, 2007
Peter Naur: Databehandling i fremtiden, Bogen om edb, Politikens Forlag 1969
Peter Naur: Knowing and the Mystique of Logic and Rules,_Kluwer Academic Publishers, 1995
Edda Sveinsdottir, Erik Fr??kj??r: Datalogy . The Copenhagen tradition, Bit Vol 28 (3), 1988