Pointsystemets tabere

Bragt i Jyllandsposten 20. november 2010

Jeg har en Ph.d. fra et dansk universitet og er flydende på dansk og engelsk. Ifølge regeringens og Dansk Folkepartis nye pointsystem for indvandrere er jeg et meget værdifuldt menneske. Jeg burde være glad og tilfreds, men det giver mig en dårlig fornemmelse.

Ifølge det nye pointsystem er en stor del af Danmarks befolkning nogen som regeringen helst er fri for – den slags som de tror det danske samfund taber penge på. Det synes jeg ikke er rimeligt. Især ikke når baggrunden er at Dansk Folkeparti skulle vise et eller andet resultat som tak for at de stemmer for finansloven. For hvad betyder den nuværende aftale?

De fleste indvandrerfamilier som vil gennemføre et arrangeret ægteskab kan sende det unge par et stykke tid til Sverige, så den udenlandske partner efter tilbagekomsten til Danmark er helt udenfor det danske integrationssystem. Københavnere og veluddannede med gode stillinger kan også tage sig et gæsteophold i udlandet og bruge EU-reglerne, som den danske regering ikke har nogen indflydelse på.

Taberne er håndværkeren eller landmanden i Jylland som ikke uden videre kan flytte sig selv og sit arbejde til Sverige. Ham der har mødt en thailandsk pige på en ferie og som længes efter hende, ligesom hun længes efter ham. Ham der ikke er vant til det der med papirer og offentlige myndigheder, og hende som ikke har en universitetseksamen, men som til gengæld har lært at bestille noget.

Ganske almindelige mennesker som bare vil leve sammen det sted hvor han kan tjene nok penge til at forsørge hende, til hun finder et arbejde. Mennesker som sagtens kan bidrage til det danske samfund, selvom de ikke har en eksamen fra universitetet.