Uopmærksom brug af elektronisk udstyr: evaluering og udformning

Sammendrag af afhandlingen

Introduktion

Opfyldelsen af målene med arbejdet

Vurdering af de anvendte metoder

Evaluering af udstyr til uopmærksom brug

Udstyr, hvis tilstand kan opfattes af en uopmærksom bruger

Udstyr som kun tiltrækker brugerens opmærksomhed når det er nødvendigt

Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan beslutte hvilken handling han skal foretage

Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan udføre en fysisk handling

Udstyr hvor en handling ikke forstyrrer en anden

En metode til udvikling af udstyr til uopmærksom brug

Opmærksom og uopmærksom udvikling af elektronisk udstyr

Afhandlingens omfang

Litteratur omtalt i dette sammendrag

 

Introduktion

Dette er en kortfattet sammenfatning af en indleveret Ph.D. afhandling.

Afhandlingen er skrevet på engelsk og dens originale titel er: Inattentive Use of Electronic Equipment–Evaluation and Design Principles.

Der er tale om en kortfattet sammenfatning som ikke beskriver hverken detaljerne i resultaterne eller baggrunden for de enkelte resultater, ligesom litteraturlisten i denne sammenfatning kun omtaler litteratur der er henvist til i den.

Undersøgelserne til afhandlingen og selve skrivningen af den er foregået i perioden fra december 1992 til april 1996.

Afhandlingen beskriver hvordan elektronisk udstyr - som for eksempel telefoner, computere og programmer - kan udformes så det kan anvendes af brugere som ikke hele tiden kan have deres opmærksomhed rettet mod udstyret.

I praksis er der ofte situationer hvor brugeren ikke hele tiden kan have sin opmærksomhed rettet mod betjeningen af udstyret:

Samtidig er udstyr der er udformet til uopmærksom brug normalt også lettere at bruge for opmærksomme brugere. Den eneste forskel er at den opmærksomme bruger ved tænkning eller læsning af brugsanvisningen kan løse problemer som stopper brugeren når han ikke kan rette sin opmærksomhed mod udstyret.

Afhandlingen beskriver specielt kravene til kommunikationsudstyr, da kravene til kommunikationsudstyr normalt er større end til udstyr som kun bruges til egentlig informationsbehandling. Således kan brugeren af udstyr til informationsbehandling ofte afbryde arbejdet når det er nødvendigt, mens brugeren i reglen skal reagere øjeblikkeligt når han bruger et stykke kommunikationsudstyr. Afhandlingen analyserer fire forskellige stykker kommunikationsudstyr i detaljer - to af disse er designet af forfatteren og specielt tilpasset til uopmærksom brug.

Afhandlingen beskriver hvad brugeren kan opfatte og tænke under uopmærksom brug og hvordan udstyret kan tilpasses til brugerens begrænsninger, den beskriver nogle metoder til evaluering og udvikling af udstyr til uopmærksom brug, og giver eksempler på hvordan metoderne kan anvendes i praksis.

Før beskrivelsen af hvordan målene med afhandlingen er opfyldt og hvilke resultater der er opnået, er det imidlertid nødvendigt at definere to begreber som anvendes.

Opfyldelsen af målene med arbejdet

Afhandlingen skal i sin helhed bevise eller modbevise en hypotese bestående af tre punkter som kortfattet kan beskrives som:

De næste sektioner viser, hvordan hvert punkt i hypotesen er fundet korrekt med den tvivl vi altid vil have om hændelser i den fysiske verden. Den opstillede hypotese kan altså betragtes som bevist.

I det følgende beskrives om hvert enkelt punkt er bevist eller modbevist. Der er dog ikke tale om opstilling eller forkastelse af formelle beviser som i matematik - lige som i dagligdags sprogbrug dækker begreberne bevist og modbevist blot over at nogle oplysninger kan betragtes som korrekte eller ukorrekte med den tvivl vi altid vil have om oplysninger om hændelser i den fysiske verden.

Udførelse af nyttige handlinger uden at have opmærksomheden rettet mod dem.

Brugeren kan kun udføre en nyttig handling når han opfatter de forskellige elementer som udstyret præsenterer for ham, kan beslutte sig for hvad han skal gøre, og derefter kan lave en eller flere fysiske bevægelser som fører til det ønskede resultat.

Når brugeren er uopmærksom er det derfor langt vanskeligere for ham at udføre nyttige handlinger, end hvis han uden forstyrrelser kan fokusere sin opmærksomhed på det han arbejder med og de handlinger han udfører.

Opfattelse af udstyret under uopmærksom brug

Når en person er uopmærksom er hans opfattelsesevne begrænset:

Derfor kan den uopmærksomme brugers opfattelse af udstyret være forkert.

Bevidste beslutninger under uopmærksom brug

Brugen kan være uopmærksom på flere forskellige måder. Tre af dem er:

Når brugerens begreb om det oplevede er reduceret vil han ofte gentage den samme handling den ene gang efter den anden uden hensyn til dens konsekvenser.

Når brugerens opmærksomhed skifter mellem udstyret og omgivelserne kan han bevidst rette sin opmærksomhed mod det ene i stedet for det andet, men når hans opmærksomhed er rettet mod en ting kan han ikke kontrollere hvad han på samme tid ellers er bevidst om eller holder øje med. Derfor er det muligt at brugeren ikke opdager at der sker noget han bør tage stilling til.

Når opmærksomheden skifter, er det desuden muligt at brugerens opmærksomhed bliver tiltrukket af noget andet, før han når at få taget en beslutning.

Når brugeren betjener udstyret som led i en automatisk proces vil han nogle gange lave tilsyneladende ulogiske og idiotiske fejl, svarende til at en person ved morgenbordet hælder kaffe op i glasset til juice i stedet for i kaffekoppen. Sådanne fejl er ikke udtryk for at personen er specielt dum eller distræt, men en direkte følge af den måde en automatisk proces fungerer på.

Når brugeren betjener udstyret som led i en automatisk proces kan han ubesværet associere fra det ene led i processen til det næste. Til gengæld kan brugeren kun stoppe processen med en bevidst beslutning, og selv efter at han har besluttet at stoppe den kan han komme til at lave en eller to fysiske handlinger før den automatiske proces er stoppet fuldstændigt.

Under uopmærksom brug er der derfor risiko for at brugeren laver fejl fordi hans handlinger i et bestemt øjeblik er styret af vaner og ikke af bevidste beslutninger.

Brugerens handlinger har ikke det ønskede resultat

Når brugeren er uopmærksom, kan det være svært for ham at udføre handlinger som giver det ønskede resultat.

Den uopmærksomme bruger kan ikke lægge og følge en plan som består af flere handlinger efter hinanden: Ud fra hvad han oplever i det enkelte øjeblik kan han højst beslutte hvad den næste handling skal være.

Brugeren vil desuden altid lave fejl, for eksempel når han ind imellem ikke koncentrerer nok opmærksomhed om den handling han udfører.

Det betyder, at selv om den uopmærksomme bruger har opfattet udstyrets tilstand korrekt, kan han udføre handlinger som ikke fører til det ønskede resultat.

Den uopmærksomme bruger og omgivelserne

Hvis en person intenst fokuserer sin opmærksomhed er det muligt at han ikke opfatter noget udenfor det område hans opmærksomhed er fokuseret på.

Det vil ofte have negative konsekvenser hvis brugeren fortsat skal opfatte hvad der foregår i omgivelserne. Et eksempel er en bilist: Hvis han ikke opfatter en anden bil der kommer kørende, kan der let ske et uheld.

Når udstyret tiltrækker brugerens opmærksomhed, vil han ofte ikke være klar over hvad der iøvrigt sker omkring ham, og det kan vanskeliggøre hans øvrige handlinger og i nogle tilfælde ligefrem føre til uheld eller skader.

Udformning af udstyr til uopmærksom brug

Når udstyret er tilpasset til den uopmærksomme brugers begrænsninger, kan han anvende det uden at skulle fokusere sin opmærksomhed mod det:

Hvordan udstyret rent praktisk skal udformes er beskrevet senere:

Disse krav giver imidlertid kun mening hvis det er muligt at udforme et enkelt stykke udstyr så det opfylder samtlige krav. Jeg har derfor udformet to eksempler på kommunikationsudstyr og et eksempel på andet udstyr som viser at de forskellige krav til elektronisk udstyr til uopmærksom brug kan kombineres i et enkelt stykke udstyr.

Det er altså muligt at udforme udstyr der tager hensyn til den uopmærksomme brugers begrænsninger - udformningen kan mindske de problemer som skyldes at brugeren ikke har rettet sin opmærksomhed mod udstyret mens han bruger det, og udformningen kan mindske de problemer som skyldes at brugerens opmærksomhed bliver tiltrukket af udstyret selv om han skulle være opmærksom på hvad der iøvrigt foregik omkring ham.

Vurdering af de anvendte metoder

Grundlaget for afhandlingen er William James' [1890] beskrivelse af den menneskelige opfattelse og tænkning som den fremgår af hans bog Principles of Psychology fra 1890. Denne bog er et af de mest grundlæggende værker indenfor den kognitive psykologi, læren om vores sansning og tænkning, og dens beskrivelser af menneskelig tænkning har en mængde af detaljer og en bredde som senere arbejder savner.

Den senere forskning i tænkningens og sanseapparatets funktion har i høj grad været koncentreret om det der kunne tælles og måles og formuleres som computer-lignende modeller, så det har kun været muligt at tage fat på mindre isolerede spørgsmål. For eksempel Eyseneck og Keane [1990] indrømmer at disse nyere forsøg ikke kan give et egentligt billede af hvordan menneskelig tænkning fungerer.

William James introducerer den introspektive metode, som gør det muligt at identificere en række særlige problemer ved uopmærksom brug af elektronisk udstyr.

Resultater opnået ved introspektion skal ganske vist sammenholdes med resultater opnået med andre metoder - til gengæld kan metoden give en bredere og dybere viden på kortere tid end hvis der i stedet anvendes forsøg hvor forskeren ikke selv bruger udstyret, men kun iagttager og interviewer brugere.

Introspektion, hvor forskeren rapporterer om sine egne oplevelser og stemninger mens han bruger udstyret, er derfor en værdifuld tilføjelse til de metoder som normalt anvendes ved vurdering af brugbarheden af elektronisk udstyr.

William James [1890] giver i Principles of Psychology en konsistent og meget detaljeret beskrivelse af den menneskelige opfattelse og tænkning, og de begreber han introducerer er uundværlige når den uopmærksomme brugers opførsel og resultaterne af den nyere kognitive forskning skal analyseres:

Brugen af William James gør det muligt at lave en langt mere detaljeret beskrivelse af brugerens tanker og begrænsninger end hvis brugeren blev beskrevet ud fra en computer inspireret informations-behandlende model, som det blandt andet bliver gjort af Miyata og Norman [1986].

Der er selvfølgelig en række områder, hvor den nyere forsknings resultater er uundværlige: For eksempel er vores kendskab til den neurologiske basis for menneskelig tænkning og sansning langt større i dag end for hundrede år siden, og William James' resultater var begrænsede, da han ikke havde adgang til at bruge video eller andet elektronisk udstyr i sine forsøg.

William James' [1890] Principles of Psychology er dog fortsat det bedste udgangspunkt for en analyse af brugerens tanker og handlinger: Den giver bedre resultater end hvis brugeren opfattes som en informationsbehandlende enhed eller udelukkende anskues ud fra en neurofysiologisk synsvinkel.

Evaluering af udstyr til uopmærksom brug

Der er to grunde til at finde metoder til evaluering af udstyr til uopmærksom brug:

Samtidig er begrænsningerne i den uopmærksomme brugers sansning og tænkning hverken særligt kendte eller umiddelbart indlysende: Derfor vil udstyr som ikke er evalueret og blot udformet ud fra en overfladisk ide om hvad der vistnok er brugervenligt ofte give problemer når brugeren ikke er opmærksom.

Denne afhandling beskriver tre forskellige metoder til evaluering af udstyrs anvendelighed:

Afhandlingen viser samtidig, at de forskellige metoder giver forskellig viden om udstyrets brugbarhed. Selvom eksperimenter med en gruppe af brugere er langt mere kostbare og tidskrævende end for eksempel en gennemgang af udstyret, kan en gennemgang ikke fuldstændigt erstatte eksperimenter hvor udstyret afprøves af en gruppe af brugere.

Udstyr, hvis tilstand kan opfattes af en uopmærksom bruger

Brugeren kan kun opfatte udstyrets tilstand hvis han kan sanse de elementer det præsenterer for ham og desuden begribe hvad meningen er med dem.

Hvis brugeren hele tiden er opmærksom på udstyret mens han bruger det, kan han ofte tænke over og korrigere en forkert opfattelse af udstyrets tilstand, mens den uopmærksomme bruger ofte vil handle ud fra den forkerte opfattelse og lave en fejl.

Opfattelse af udstyret under uopmærksom brug

Både en opmærksom og en uopmærksom bruger har lettere ved at opfatte de elementer som udstyret præsenterer for ham, når følgende krav er opfyldt:

Det er ikke muligt at lave en skærm eller et display som kan vise elementer, så de er lige så skarpe som genstande i den fysiske verden - derfor skal alle taster og indikatorer så vidt muligt laves som separate fysiske elementer og ikke som virtuelle elementer på en skærm.

Brugeren vil ofte opfatte et mindre kendt element som et andet velkendt element, for eksempel et element han lige har set, eller et element med et velkendt navn. Det er derfor lettere for en bruger at opfatte elementer som han kan associere med ting han allerede kender godt, men det er til gengæld vanskeligt for brugeren at skelne mellem et velkendt element og et andet mindre kendt element, når de begge vises af udstyret. Alle de elementer som udstyret viser skal derfor være tydeligt forskellige og hvert element skal så vidt muligt ligne noget som brugeren allerede kender, for eksempel fysiske genstande, tal eller geometriske figurer med et velkendt navn - det kan eventuelt vises sammen med en ikon.

Den uopmærksomme bruger kan i et enkelt øjeblik højst opfatte og være bevidst om tre stavelser uden mening eller fem almindelige ord, og mine eksperimenter viser at et enkelt ord i en sætning let bliver overset. Brugeren skal derfor kunne opfatte meningen med tekster vist af udstyret ved at opfatte højst to eller tre ord, og der skal være mere end et ord til forskel mellem de forskellige elementer i udstyret - det er for eksempel ikke tilstrækkeligt hvis to elementer kun adskiller sig fra hinanden ved at ordet ikke er tilføjet til det ene.

Ord er normalt ligeså lette at opfatte som ikoner, og det kan være vanskeligt at forbinde et navn med en ikon. De forskellige elementer skal derfor være mærket med ord i stedet for ikoner - de eneste undtagelser er taster og tekster på dele af udstyret hvor den tilgængelige plads er for smal til at skrive et ord, og de situationer hvor der ikke kan fremstilles forskellige versioner af udstyret til lande med forskellige sprog.

Hvis det er muligt skal lyde kun bruges til at tiltrække brugerens opmærksomhed - hvis han har sin opmærksomhed på noget andet mens de bliver afspillet kan han gå glip af meningen - hvis det er nødvendigt at bruge en talemeddelelse skal brugeren derfor have et forvarsel før der kommer nogle vigtige oplysninger og de skal helst gentages.

Udvikling af de forskellige dele af brugergrænsefladen.

Allerede før selve udformningen af udstyret kan det være besluttet, hvilke elementer der skal laves som fysiske genstande og hvilke der skal laves som virtuelle elementer på en skærm, og selve mærkningen af de fysiske elementer er også ofte bestemt på forhånd. Hvis for eksempel udstyret er baseret på en normal PC, er udformningen af de fysiske dele og deres mærkning allerede givet af det tastatur der er standard. Udvikleren skal så prøve at få det bedst mulige ud af en til tider næsten umulig situation.

Imidlertid udformes de forskellige elementer i brugergrænsefladen ofte samtidig med at selve udseendet af brugergrænsefladen bliver fastlagt, selvom det er muligt at udskyde den endelige skrivning af displaytekster til resten af brugergrænsefladen er udformet.

Evaluering af de forskellige dele i brugergrænsefladen

Det er ikke muligt at definere en formel som giver en meningsfuld værdi for de problemer som brugeren oplever når nogle elementer er implementeret som mindre gode skærmbilleder i stedet for som rent fysiske genstande, og det er ikke muligt at definere en formel som giver en meningsfuld værdi for hvor ens to figurer på udstyret er og hvor vanskeligt det er at skelne dem. Derfor skal en gennemgang og vurdering af udstyrets anvendelighed specielt lægge vægt på disse to punkter.

De øvrige parametre som beskriver hvor let og hvor vanskeligt det er at opfatte elementerne kan undersøges som led i den kvantitative evaluering af udstyrets anvendelighed.

Udstyr som kun tiltrækker brugerens opmærksomhed når det er nødvendigt

Udstyret skal alarmere brugeren og tiltrække hans opmærksomhed når han er nødt til at være opmærksom på udstyret og tage en bevidst beslutning.

Udstyret kan tiltrække brugerens opmærksomhed med elementer med en afvigende hældning, kornethed eller mønster, eller endnu bedre ved at præsentere figurer med en forskellig farve eller klarhed, eller helst ved at bruge blinkende figurer eller figurer som tilsyneladende bevæger sig mod brugeren.

Hvis brugeren ikke kontinuert kan holde udstyret i sit synsfelt, kan udstyret tiltrække brugerens opmærksomhed med et lydsignal, om nødvendigt skiftende, med en kraftig rytme, med kraftige lyde eller toner med en høj frekvens, med ubehagelige eller gennemtrængende toner eller med en følelsesladet menneskestemme. Uanset udformningen af lydsignalet kan brugeren let forveksle lyde fra forskellige stykker udstyr og fra omgivelserne. Derfor skal lydsignalerne være udformede så de er lette at skelne og genkende selvom brugeren ikke kan høre hvilken retning de kommer fra.

Som et alternativ kan udstyret tiltrække brugerens opmærksomhed med vibrationer eller ved at prikke til ham. Brugeren kan meget let opfatte at signalet kommer fra udstyret, men signalet gør et meget kraftigt indtryk, så det kan ikke anvendes til brugere som er i gang med noget som de ikke pludselig må afbryde og fjerne opmærksomheden fra, for eksempel kørsel af en bil.

Udstyret skal ikke tiltrække brugerens opmærksomhed når det er unødvendigt. Det betyder at udstyret ikke skal give alarmer eller kræve en bekræftigelse af brugeren når konsekvenserne af en fejl er trivielle, og elementerne i udstyret skal være så klare og tydelige at brugeren kan opfatte dem og handle ud fra det han opfatter uden at skulle koncentrere sin opmærksomhed på dem.

Udvikling af udstyr som tiltrækker brugerens opmærksomhed

Som tidligere omtalt vil brugeren altid lave fejl under en automatisk proces, og han kan endda lave en eller to yderligere handlinger før han når at stoppe den automatiske proces når han har lavet en fejl.

Det er derfor vigtigt at designeren sikrer at udstyret tiltrækker brugerens opmærksomhed, før han laver en handling som ikke kan omgøres.

Evaluering af hvor godt udstyret tiltrækker brugerens opmærksomhed

Det er muligt at tælle de tilstande hvor udstyret skulle tiltrække brugerens opmærksomhed, men ikke gør det, og de tilstande hvor udstyret tiltrækker brugerens opmærksomhed selv om det ikke er nødvendigt. Disse punkter kan derfor undersøges som en del af den kvantitative evaluering af udstyrets anvendelighed.

Imidlertid er det ikke muligt at opstille en formel som beskriver hvor tydelige eller karateristiske de enkelte elementer er på udstyret. Derfor skal en gennemgang af udstyrets anvendelighed specielt undersøge tydeligheden af de forskellige elementer og hvordan de tiltrækker brugerens opmærksomhed.

Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan beslutte hvilken handling han skal foretage

Brugeren skal gå igennem følgende trin før han kan udføre en handling:

Når brugeren er uopmærksom er det ikke sikkert at han kan beslutte hvilken handling han skal udføre:

Samtidig er forskellige brugere mere eller mindre gode til at tænke i billeder eller til at opfatte nuance-forskelle i en tekst, og deres beslutninger kan være domineret af logisk tænkning, af intuition eller af viljestyrke og et ønske om at der skal ske noget. Det skal derfor ikke være nødvendigt for brugeren at genkalde et billede for at betjene udstyret, og alle tekster skal være så entydige som muligt. Udstyret skal desuden give hjælp og støtte den usikre eller intuitive bruger, og det skal være udformet så den viljestærke bruger, som ikke vil spilde tid på at tænke over betjeningen, ikke kan ødelægge for meget.

Hvis nogle elementer i udstyret er forvirrende eller forsynet med en misvisende mærkning vil brugeren fortsætte med at lave fejl, selv efter at han har lært at bruge udstyret og betjeningen af det er del af en automatisk proces.

Det er derfor afgørende at udstyret ikke rummer nogle misvisende eller forvirrende elementer, som for eksempel:

Listen over misvisende og forvirrende elementer er ikke komplet, da der hele tiden udvikles nye metoder til forvirring af brugerne af elektronisk udstyr.

Den uopmærksomme bruger kan ikke lægge og følge en plan for de handlinger han vil udføre - han er nødt til at basere hver handling på det han kan opfatte i det øjeblik han beslutter den næste handling han skal udføre. Derfor vil brugeren ofte prøve sig frem indtil han når det ønskede resultat i stedet for at planlægge en række handlinger som direkte fører frem til det ønskede mål. Når brugeren prøver sig frem, kan han undersøge de forskellige elementer som led i en automatisk proces, mens han er nødt til at fokusere sin opmærksomhed på udstyret når han skal tænke over betjeningen af det, og det er desuden ofte hurtigere for brugeren at prøve sig frem end at skulle tænke sig frem til præcis hvilken handling der fører til det ønskede resultat.

Derfor skal udstyret være tilpasset til at blive betjent som led i en automatisk proces og specielt til at brugeren vil prøve sig frem:

Hvis brugeren tøver er det muligt at hans opmærksomhed bliver tiltrukket af noget andet før han får udført den nødvendige handling. Udstyret skal derfor være udformet så brugeren tøver mindst muligt. Det kan gøres ved at sørge for en funktion så brugeren kan gå tilbage til den tidligere tilstand eller fjerne virkningen af den sidste funktion han har aktiveret og ved at kræve en bekræftigelse (acknowledgement), hvis der er risiko for at brugerens handling kan ødelægge noget. Brugeren vil så vide at konsekvenserne, hvis han lave en fejl, er minimale.

Det er desuden vigtigt at brugeren kan følge sin egen arbejdsrytme og at brugeren kan stole på udstyret. Derfor skal udstyret være pålideligt og især reagere hurtigt og på en ensartet måde på brugerens handlinger. Det kan især være et problem for kommunikationsudstyr hvor forsinkelser i kommunikationssystemet er uundgåelige og af varierende varighed. I den situation er det afgørende at brugeren hele tiden kan opfatte udstyrets tilstand og de fremskridt der sker i dets tilstande.

Udvikling af udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan beslutte sig for de rigtige handlinger

Udstyret kan aldrig blive bedre end de oplysninger det er udviklet ud fra. Det er derfor afgørende at udviklerne har adgang til en god beskrivelse af de potentielle brugere:

Udviklerne skal specielt sikre at hver tilstand indeholder de funktioner som brugeren behøver i den enkelte situation og at hver handling, hvis det er muligt, giver samme resultat uanset udstyrets tilstand, og udvikleren skal sikre sig at brugeren let kan følge alle de mulige forløb som kan føre ham frem til det ønskede resultat.

Udvikleren skal endelig sikre sig at alle misvisende og forvirrende elementer er fjernet fra udstyret og at alle tekster er entydige. Det gøres lettest ved at foretage en gennemgang af udstyret som beskrevet tidligere eller ved at udvikleren eller en anden person optræder som djævelens advokat og prøver at skyde huller i alle dele af brugergrænsefladen.

Evaluering af om brugeren med minimal opmærksomhed kan beslutte sig for den rigtige handling

Den kvantitative evaluering kan blandt andet give nogle mål for hvor mange handlinger brugeren skal lave for at opnå et bestemt resultat.

Til gengæld kan den kvantitative evaluering ikke bruges til at vurdere:

Disse punkter skal derfor undersøges specielt under en gennemgang af udstyret.

Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan udføre en fysisk handling

Brugeren skal i mange tilfælde holde udstyret eller bære omkring på det i længere tid ad gangen, løfte det, skifte batterier eller åbne eller lukke dæksler, og han vil ofte gøre disse ting uden at rette sin opmærksomhed mod udstyret.

Derfor skal udstyret tilpasses til disse former for ikke-brug:

En del brugere tænker med deres hænder og vil derfor ofte pille ved, kradse eller flytte dele af udstyret - udstyret skal derfor kunne holde til sådan en behandling i længere tid.

Brugeren skal desuden med mindst mulig opmærksomhed kunne lave de fysiske handlinger som behøves ved betjening af udstyret. Det stiller nogle særlige krav til udstyrets udformning:

Desuden skal de forskellige taster og greb være udformet til uopmærksom brug:

Nogle former for fysiske handlinger er specielt vanskelige at udføre uden at have rettet opmærksomheden mod dem:

Udvikling af den fysiske udformning af udstyr til uopmærksom brug

Udvikleren af udstyret kan ofte ikke beslutte alene hvordan udstyret fysisk skal være udformet:

Den fysiske udformning af udstyret skal altså ofte ske i et samarbejde mellem en række forskellige personer, og resultatet kan derfor ofte afhænge lige så meget af udviklerens forhandlingsevne som af hans rent faglige kvalifikationer.

Evaluering af den fysiske udformning af elektronisk udstyr til uopmærksom brug

Den kvantitative metode kan bruges til evaluering af alle dele af den fysiske udformning.

De eneste undtagelser er den mekaniske pålidelighed af udstyret og modstanden eller den præcise følelse af hvert greb eller tast på udstyret. Disse faktorer kan være afgørende for om udstyret er velegnet til uopmærksom brug, og specielt for om den uopmærksomme bruger kan anvende udstyret i længere tid uden at få arbejdsskader, og de skal derfor vurderes separat under gennemgangen af udstyrets funktion.

Udstyr hvor en handling ikke forstyrrer en anden

Den uopmærksomme bruger vil ofte anvende udstyret mens han tænker på noget andet eller mens han samtidig laver noget andet, og selv når brugen af udstyret er led i en automatisk proces kan den forstyrre brugerens tænkning eller andre handlinger som han udfører.

Hvis brugeren skal anvende begge hænder eller holde øjnene på udstyret mens han betjener det, så vil brugen af udstyret næsten uundgåeligt forstyrre andre handlinger han skal lave imens.

I andre situationer er det imidlertid muligt at begrænse forstyrrelserne mellem betjeningen af udstyret og andre samtidige handlinger: Udstyret kan for eksempel være udformet så brugeren let kan associere fra den ønskede funktion til det greb eller tast som aktiverer den, og alle greb og taster kan være udformet så brugeren kan finde dem enten alene ud fra navnet på dem eller alene ud fra deres facon eller placering på udstyret. Så kan brugeren tænke på aktiveringen af alle funktioner enten på en sproglig eller på en visuel eller rumlig måde, og han kan tænke på betjeningen af udstyret på den måde som mindst muligt forstyrrer de andre opgaver som brugeren er i gang med at udføre.

Brugeren skal desuden kunne tilpasse udstyret til den aktuelle situation hvor han bruger det: Han skal kunne flytte det, bruge forskellige fingre til at betjene det, og holde det på forskellig måde. Selvom brugerens tilpasning af udstyret ikke nødvendigvis reducerer konflikterne under brugen, vil brugeren føle at udstyret er lettere at anvende og den uopmærksomme brug bliver derfor lettere.

Brugeren skal endelig have adgang til en passende brugsanvisning for udstyret. Selv om sådan en brugsanvisning ikke kan rette problemerne i et dårligt udformet stykke udstyr, og selv om brugeren aldrig vil kigge i den, vil den give brugeren mere tillid og dermed få brugen til at føles mere ubesværet.

Udvikling af udstyr hvor brugen af det og andre handlinger forstyrrer hinanden mindst muligt

Det er kun muligt at udvikle udstyr hvor betjeningen af det og andre handlinger forstyrrer hinanden mindst muligt, hvis udviklingen af udstyret er baseret på en grundig beskrivelse af de situationer hvor udstyret skal anvendes og omgivelserne hvor det skal anvendes.

Selv om der er lavet en grundig beskrivelse af de situationer hvor udstyret skal bruges, er det imidlertid vanskeligt at udforme udstyr så brugen af det og andre handlinger forstyrrer hinanden mindst muligt. Derfor skal brugeren ofte selv tilpasse udstyret til den aktuelle situation hvor han bruger det. Derfor skal udstyret være så fleksibelt som muligt: Udstyret skal udformes så der ikke er nogle unødvendige begrænsninger på hvordan det kan anvendes.

Evaluering af om brugen af udstyret og andre handlinger forstyrrer hinanden

De situationer hvor forskellige handlinger forstyrrer hinanden er ikke lige så godt teoretisk belyst som for eksempel de måder vi opfatter forskellige genstande på. Hvis det er afgørende at brugen af udstyret og andre handlinger ikke skal forstyrre hinanden, kan det kun sikres ved eksperimenter, hvor udstyret afprøves i situationer svarende til dem hvor det skal anvendes.

En metode til udvikling af udstyr til uopmærksom brug

Hvis udviklingsprocessen ikke forløber på den rigtige måde kan resultatet ikke betjenes af brugere som er uopmærksomme.

Det er nødvendigt med en kreativ proces hvor udformningen af udstyret gradvist forbedres og afprøves, nærmest lige som en kunstmaler som skiftevis maler på et billede og sammenligner resultatet med modellen. Hvis de forskellige beskrivelser af udstyrets udformning blot skrives fra en ende af og afleveres når de er færdige, vil resultatet sandsynligvis hverken være velegnet til opmærksom eller uopmærksom brug.

Det er også nødvendigt, at udstyret udformes ud fra en reel viden om de personer som skal bruge udstyret og de situationer hvor de skal anvende det - uden den viden vil udviklerne af udstyret arbejde i blinde.

Endelig skal udviklingen af betjeningen af udstyret resultere i nogle hensigtsmæssige beskrivelser af udstyrets udformning. De skal naturligvis være entydige og beskrive alle dele af udstyrets udformning, men de skal samtidig være så kortfattede som muligt, så de er lettere at overskue og revidere, og de skal være udformet så udvikleren let kan se på dem, om der er problemer i betjeningen af udstyret.

De krav opfyldes lettest ved at opdele udformningen af udstyret i to faser: I den første fase beskrives formålet med udstyret og de brugere der skal betjene det, i den anden fase laves beskrivelsen af selve udstyrets udformning.

Beskrivelse af formålet med udstyret og de brugere der skal betjene det.

Disse beskrivelser består af følgende dele:

Disse beskrivelser kan og bør laves før selve udformningen af udstyret starter.

Beskrivelsen af selve udformningen af udstyret

Denne beskrivelse består af følgende dele:

Under arbejdet på denne afhandling er der i alt udformet tre forskellige stykker udstyr til uopmærksom brug, og de to af dem er udformet ved hjælp af de metoder der er beskrevet her. Det viste sig specielt, at det var vigtigt at der blev arbejdet parallelt på de forskellige dele af beskrivelsen af udstyret, da hver del af beskrivelsen kun viste enkelte aspekter ved udstyrets udformning. Det er altså ikke muligt at lave en del af beskrivelsen helt færdig og derefter fortsætte med den næste.

Opmærksom og uopmærksom udvikling af elektronisk udstyr

Ethvert stykke elektronisk udstyr kræver et vist mindstemål af opmærksomhed: Enten er udvikleren opmærksom på hver eneste detalje af udstyret mens han udvikler det og sørger for at den får den bedst mulige udformning, eller også er brugeren nødt til at koncentrere sin opmærksomhed om hver eneste handling han skal lave mens han betjener udstyret.

Eksemplerne der er undersøgt i denne afhandling viser at selv små og trivielle fejl i udformningen kan gøre uopmærksom brug meget vanskelig.

Det lader samtidig til at de undersøgte eksempler på kommunikationsudstyr er resultater af en historisk udvikling hvor der efterhånden er tilføjet flere og flere funktioner, mere end at de er udviklet for at sikre den bedst mulige adgang til de forskellige funktioner.

Andre af eksemplerne i afhandlingen tyder på at en udformning af udstyret så det er let at anvende ofte får en meget lav prioritet under udviklingen af det. Det kan nogen gange skyldes at udviklerne ikke ved hvilke krav de skal stille til betjeningen af udstyret, og det kan andre gange skyldes at producenten ved at udstyret kan sælges selv om det er vanskeligt at betjene: Kunden vil som regel have købt udstyret før han opdager problemerne.

Kunden er i dag samtidig dårligt beskyttet: Han kan returnere udstyret og forlange pengene tilbage hvis der er sket fejl under fremstillingen af det, men han kan ikke returnere udstyret og forlange pengene tilbage selv om udstyret er udformet så det reelt er uanvendeligt i den situation hvor han skal bruge det.

Der er derfor brug for en mærkning af hvor let eller vanskeligt det er at bruge et bestemt stykke elektronisk udstyr. Sådan en mærkning kunne for eksempel laves af et uafhængigt prøvningslaboratorium og resultere i at udstyret får en af følgende fem karakterer:

  1. Så anvendeligt som muligt.
  2. Enkel brug er let, selv om anden brug, programmering eller indstilling kan være besværlig.
  3. Enkel brug er besværlig, eller anden brug, programmering eller indstilling er meget vanskelig.
  4. Enkel brug er meget vanskelig.
  5. Uegnet til den beskrevne anvendelse.

Uden sådan en offentlig evaluering af brugbarheden af elektronisk udstyr vil de fleste fabrikanter fortsat prioritere udstyrets brugbarhed lavere end implementeringen af flere funktioner og en reduktion af udviklings- og produktions-omkostningerne.

Samtidig viser eksemplerne i projektet at elektronisk udstyr som er uegnet til uopmærksom brug er et irritationsmoment for brugeren, og at brugeren vil spilde tid på grund af den dårlige udformning.

Hvis resultatet er, at udstyret slet ikke anvendes, er det desuden et spild af både resourcer og penge.

Endelig viser eksemplerne i afhandlingen at elektronisk udstyr som er uegnet til uopmærksom brug kan skade brugerens helbred: Enten ved at trække brugerens opmærksomhed bort fra noget han fortsat burde være opmærksom på, eller ved at øge brugerens risiko for arbejdsskader når han ikke kontinuert er opmærksom på udstyret og den virkning brugen af det har på ham.

Afhandlingens omfang

Selve afhandlingen er som før omtalt udarbejdet på engelsk og svarer til cirka 390 maskinskrevne sider plus illustrationer. Følgende materiale er blandt andet blevet frembragt og anvendt under arbejdet på den:

Litteratur omtalt i dette sammendrag

Denne litteraturliste dækker kun litteratur som er omtalt i dette sammendrag. Den samlede litteraturliste til afhandlingen er på 105 titler og kan eventuelt bestilles særskilt på samme adresse som hele afhandlingen.

Eyseneck, Michael W. and Mark T. Keane: Cognitive Psychology Lawrence Erlbaum associates, 1990

Gilhooly, K. J.: Thinking Directed, undirected and creative Academic Press, London 1988

James, William: The principles of Psychology... 1890

Miyata, Yoshiro and Donald A. Norman: Psychological Issues in Support of Multiple Activities, in User Centered System Design, ed. By Donald A. Norman and Stephen W. Draper, Lawrence Erlbaum Associates, New Jersey 1986

Schank, R.C. and Robert P. Abelson: Scripts, plans, goals and understanding, an inquiry into human knowledge structures Lawrence Erlbaum Associates, New Jersey 1977