Uopmærksom brug af elektronisk udstyr: evaluering og udformning
Sammendrag af afhandlingen
Opfyldelsen af målene med arbejdet
Vurdering af de anvendte metoder
Evaluering af udstyr til uopmærksom brug
Udstyr, hvis tilstand kan opfattes af en uopmærksom bruger
Udstyr som kun tiltrækker brugerens opmærksomhed når det er nødvendigt
Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan beslutte hvilken handling han skal foretage
Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan udføre en fysisk handling
Udstyr hvor en handling ikke forstyrrer en anden
En metode til udvikling af udstyr til uopmærksom brug
Opmærksom og uopmærksom udvikling af elektronisk udstyr
Litteratur omtalt i dette sammendrag
Introduktion
Dette er en kortfattet sammenfatning af en indleveret Ph.D. afhandling.
Afhandlingen er skrevet på engelsk og dens originale titel er: Inattentive Use of Electronic EquipmentEvaluation and Design Principles.
Der er tale om en kortfattet sammenfatning som ikke beskriver hverken detaljerne i resultaterne eller baggrunden for de enkelte resultater, ligesom litteraturlisten i denne sammenfatning kun omtaler litteratur der er henvist til i den.
Undersøgelserne til afhandlingen og selve skrivningen af den er foregået i perioden fra december 1992 til april 1996.
Afhandlingen beskriver hvordan elektronisk udstyr - som for eksempel telefoner, computere og programmer - kan udformes så det kan anvendes af brugere som ikke hele tiden kan have deres opmærksomhed rettet mod udstyret.
I praksis er der ofte situationer hvor brugeren ikke hele tiden kan have sin opmærksomhed rettet mod betjeningen af udstyret:
- Brugeren skal nogle gange følge med i hvad der sker i omgivelserne, mens han bruger udstyret. Det gælder for eksempel når en bilist skal modtage en samtale på sin mobiltelefon, eller hvis en vagtmand skal holde øje med omgivelserne mens han bruger sin radio.
- Brugeren skal nogle gange have nogle oplysninger fra omgivelserne mens han bruger udstyret. Det gælder for eksempel for en ansat i et rejsebureau som skal spørge kunden om hans ønsker mens han indtaster reservationen af billetter.
- Det er ofte en fordel hvis brugeren kan koncentrere sig om indholdet i arbejdsopgaven uden at skulle tænke på betjeningen af udstyret. Det gælder for eksempel brugeren af et program til tekstbehandling som helst skal kunne tænke over hvad han vil udtrykke, i stedet for at være nødt til hele tiden at tænke på hvordan programmet skal bruges.
- Hvis brugeren skal betjene udstyret i længere tid ad gangen eller mens han er træt eller uoplagt, så vil hans opmærksomhed ofte vandre væk fra udstyret. Det kan for eksempel være tilfældet for personer som sidder på vagt i et kontrolrum.
Samtidig er udstyr der er udformet til uopmærksom brug normalt også lettere at bruge for opmærksomme brugere. Den eneste forskel er at den opmærksomme bruger ved tænkning eller læsning af brugsanvisningen kan løse problemer som stopper brugeren når han ikke kan rette sin opmærksomhed mod udstyret.
Afhandlingen beskriver specielt kravene til kommunikationsudstyr, da kravene til kommunikationsudstyr normalt er større end til udstyr som kun bruges til egentlig informationsbehandling. Således kan brugeren af udstyr til informationsbehandling ofte afbryde arbejdet når det er nødvendigt, mens brugeren i reglen skal reagere øjeblikkeligt når han bruger et stykke kommunikationsudstyr. Afhandlingen analyserer fire forskellige stykker kommunikationsudstyr i detaljer - to af disse er designet af forfatteren og specielt tilpasset til uopmærksom brug.
Afhandlingen beskriver hvad brugeren kan opfatte og tænke under uopmærksom brug og hvordan udstyret kan tilpasses til brugerens begrænsninger, den beskriver nogle metoder til evaluering og udvikling af udstyr til uopmærksom brug, og giver eksempler på hvordan metoderne kan anvendes i praksis.
Før beskrivelsen af hvordan målene med afhandlingen er opfyldt og hvilke resultater der er opnået, er det imidlertid nødvendigt at definere to begreber som anvendes.
- At begribe noget, eller som det er udtrykt på engelsk to conceive of something. Udtrykket beskriver den proces hvor vi tænker over noget og kan mærke at vi har tænkt over det samme tidligere. Vi kan ikke blot genkende en ting som vi har set tidligere, men også for eksempel se en stol og vide at det er en stol, også selv om vi aldrig før har set en stol med netop den specielle facon. Det at have begreb om noget og kunne bruge begreber er helt afgørende for vores tænkning - vi kan ikke blot genkende arten af en genstand, men også have et begreb om en situation eller om et bestemt problem vi skal løse.
- Elementer i udstyret. De betegner alle udstyrets tekster, ikoner og taster, kort sagt alle de enkelte dele på eller i udstyret som brugeren kan opfatte.
Opfyldelsen af målene med arbejdet
Afhandlingen skal i sin helhed bevise eller modbevise en hypotese bestående af tre punkter som kortfattet kan beskrives som:
- Når brugeren ikke har rettet sin opmærksomhed mod udstyret, er det mere vanskeligt for ham at udføre en nyttig handling.
- Når udstyret tiltrækker brugerens opmærksomhed, kan der foregå ting i hans omgivelser som han ikke er bevidst om.
- Det er muligt at udforme elektronisk udstyr, hvor der er taget hensyn til begrænsningerne i brugerens opmærksomhed.
De næste sektioner viser, hvordan hvert punkt i hypotesen er fundet korrekt med den tvivl vi altid vil have om hændelser i den fysiske verden. Den opstillede hypotese kan altså betragtes som bevist.
I det følgende beskrives om hvert enkelt punkt er bevist eller modbevist. Der er dog ikke tale om opstilling eller forkastelse af formelle beviser som i matematik - lige som i dagligdags sprogbrug dækker begreberne bevist og modbevist blot over at nogle oplysninger kan betragtes som korrekte eller ukorrekte med den tvivl vi altid vil have om oplysninger om hændelser i den fysiske verden.
Udførelse af nyttige handlinger uden at have opmærksomheden rettet mod dem.
Brugeren kan kun udføre en nyttig handling når han opfatter de forskellige elementer som udstyret præsenterer for ham, kan beslutte sig for hvad han skal gøre, og derefter kan lave en eller flere fysiske bevægelser som fører til det ønskede resultat.
Når brugeren er uopmærksom er det derfor langt vanskeligere for ham at udføre nyttige handlinger, end hvis han uden forstyrrelser kan fokusere sin opmærksomhed på det han arbejder med og de handlinger han udfører.
Opfattelse af udstyret under uopmærksom brug
Når en person er uopmærksom er hans opfattelsesevne begrænset:
- En uopmærksom person vil ofte opfatte hvad han forventer i stedet for hvad der rent faktisk foregår, og han vil specielt have svært ved at opfatte forskelle mellem to elementer når de ikke præsenteres samtidigt.
- En uopmærksom person kan opfatte enkle genstande, men kan ikke opfatte noget der er karakteriseret af flere uafhængige parametre. Den uopmærksomme person kan for eksempel ikke korrekt opfatte elementer der er karakteriseret ved forskellige kombinationer af former og farver.
- En uopmærksom person kan opfatte meningen af enkelte ord, men kan ikke opfatte den samlede mening af en sætning eller af flere uafhængige ord. Den uopmærksomme person vil ofte opfatte et eller to ord i en sætning og antage en mening for sætningen ud fra disse ord.
Derfor kan den uopmærksomme brugers opfattelse af udstyret være forkert.
Bevidste beslutninger under uopmærksom brug
Brugen kan være uopmærksom på flere forskellige måder. Tre af dem er:
- Brugeren kan have et reduceret begreb om det han oplever, så han sanser hændelser og udfører fysiske handlinger men uden at kunne tænke over hvad han sanser og foretager sig.
- Brugeren kan flytte sin opmærksomhed frem og tilbage så han kun har sin opmærksomhed rettet mod udstyret et kort øjeblik ad gangen.
- Brugeren kan betjene udstyret som del af en automatisk proces hvor hver handling vanemæssigt følger den foregående - brugeren har populært sagt betjeningen af udstyret på rygmarven.
Når brugerens begreb om det oplevede er reduceret vil han ofte gentage den samme handling den ene gang efter den anden uden hensyn til dens konsekvenser.
Når brugerens opmærksomhed skifter mellem udstyret og omgivelserne kan han bevidst rette sin opmærksomhed mod det ene i stedet for det andet, men når hans opmærksomhed er rettet mod en ting kan han ikke kontrollere hvad han på samme tid ellers er bevidst om eller holder øje med. Derfor er det muligt at brugeren ikke opdager at der sker noget han bør tage stilling til.
Når opmærksomheden skifter, er det desuden muligt at brugerens opmærksomhed bliver tiltrukket af noget andet, før han når at få taget en beslutning.
Når brugeren betjener udstyret som led i en automatisk proces vil han nogle gange lave tilsyneladende ulogiske og idiotiske fejl, svarende til at en person ved morgenbordet hælder kaffe op i glasset til juice i stedet for i kaffekoppen. Sådanne fejl er ikke udtryk for at personen er specielt dum eller distræt, men en direkte følge af den måde en automatisk proces fungerer på.
Når brugeren betjener udstyret som led i en automatisk proces kan han ubesværet associere fra det ene led i processen til det næste. Til gengæld kan brugeren kun stoppe processen med en bevidst beslutning, og selv efter at han har besluttet at stoppe den kan han komme til at lave en eller to fysiske handlinger før den automatiske proces er stoppet fuldstændigt.
Under uopmærksom brug er der derfor risiko for at brugeren laver fejl fordi hans handlinger i et bestemt øjeblik er styret af vaner og ikke af bevidste beslutninger.
Brugerens handlinger har ikke det ønskede resultat
Når brugeren er uopmærksom, kan det være svært for ham at udføre handlinger som giver det ønskede resultat.
Den uopmærksomme bruger kan ikke lægge og følge en plan som består af flere handlinger efter hinanden: Ud fra hvad han oplever i det enkelte øjeblik kan han højst beslutte hvad den næste handling skal være.
Brugeren vil desuden altid lave fejl, for eksempel når han ind imellem ikke koncentrerer nok opmærksomhed om den handling han udfører.
Det betyder, at selv om den uopmærksomme bruger har opfattet udstyrets tilstand korrekt, kan han udføre handlinger som ikke fører til det ønskede resultat.
Den uopmærksomme bruger og omgivelserne
Hvis en person intenst fokuserer sin opmærksomhed er det muligt at han ikke opfatter noget udenfor det område hans opmærksomhed er fokuseret på.
Det vil ofte have negative konsekvenser hvis brugeren fortsat skal opfatte hvad der foregår i omgivelserne. Et eksempel er en bilist: Hvis han ikke opfatter en anden bil der kommer kørende, kan der let ske et uheld.
Når udstyret tiltrækker brugerens opmærksomhed, vil han ofte ikke være klar over hvad der iøvrigt sker omkring ham, og det kan vanskeliggøre hans øvrige handlinger og i nogle tilfælde ligefrem føre til uheld eller skader.
Udformning af udstyr til uopmærksom brug
Når udstyret er tilpasset til den uopmærksomme brugers begrænsninger, kan han anvende det uden at skulle fokusere sin opmærksomhed mod det:
- De elementer der præsenteres af udstyret kan tilpasses til det som brugeren kan opfatte uden at have rettet sin opmærksomhed mod det.
- Strukturen og de enkelte elementer i udstyret kan tilpasses til det som brugeren kan beslutte at gøre uden at skulle rette sin opmærksomhed mod det i længere tid.
- Udstyret kan fysisk udformes så brugeren kan lave bevægelserne til betjening af det uden at skulle rette sin opmærksomhed mod det.
- Betjeningen af udstyret kan laves så den forstyrrer andre samtidige handlinger mindst muligt.
Hvordan udstyret rent praktisk skal udformes er beskrevet senere:
- Udstyr, hvis tilstand kan opfattes af en uopmærksom bruger
- Udstyr som kun tiltrækker brugerens opmærksomhed når det er nødvendigt
- Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan beslutte hvilken handling han skal foretage
- Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan udføre en fysisk handling
- Udstyr hvor en handling ikke forstyrrer en anden
Disse krav giver imidlertid kun mening hvis det er muligt at udforme et enkelt stykke udstyr så det opfylder samtlige krav. Jeg har derfor udformet to eksempler på kommunikationsudstyr og et eksempel på andet udstyr som viser at de forskellige krav til elektronisk udstyr til uopmærksom brug kan kombineres i et enkelt stykke udstyr.
Det er altså muligt at udforme udstyr der tager hensyn til den uopmærksomme brugers begrænsninger - udformningen kan mindske de problemer som skyldes at brugeren ikke har rettet sin opmærksomhed mod udstyret mens han bruger det, og udformningen kan mindske de problemer som skyldes at brugerens opmærksomhed bliver tiltrukket af udstyret selv om han skulle være opmærksom på hvad der iøvrigt foregik omkring ham.
Vurdering af de anvendte metoder
Grundlaget for afhandlingen er William James' [1890] beskrivelse af den menneskelige opfattelse og tænkning som den fremgår af hans bog Principles of Psychology fra 1890. Denne bog er et af de mest grundlæggende værker indenfor den kognitive psykologi, læren om vores sansning og tænkning, og dens beskrivelser af menneskelig tænkning har en mængde af detaljer og en bredde som senere arbejder savner.
Den senere forskning i tænkningens og sanseapparatets funktion har i høj grad været koncentreret om det der kunne tælles og måles og formuleres som computer-lignende modeller, så det har kun været muligt at tage fat på mindre isolerede spørgsmål. For eksempel Eyseneck og Keane [1990] indrømmer at disse nyere forsøg ikke kan give et egentligt billede af hvordan menneskelig tænkning fungerer.
William James introducerer den introspektive metode, som gør det muligt at identificere en række særlige problemer ved uopmærksom brug af elektronisk udstyr.
Resultater opnået ved introspektion skal ganske vist sammenholdes med resultater opnået med andre metoder - til gengæld kan metoden give en bredere og dybere viden på kortere tid end hvis der i stedet anvendes forsøg hvor forskeren ikke selv bruger udstyret, men kun iagttager og interviewer brugere.
Introspektion, hvor forskeren rapporterer om sine egne oplevelser og stemninger mens han bruger udstyret, er derfor en værdifuld tilføjelse til de metoder som normalt anvendes ved vurdering af brugbarheden af elektronisk udstyr.
William James [1890] giver i Principles of Psychology en konsistent og meget detaljeret beskrivelse af den menneskelige opfattelse og tænkning, og de begreber han introducerer er uundværlige når den uopmærksomme brugers opførsel og resultaterne af den nyere kognitive forskning skal analyseres:
- Behandlingen af tanken og dens objekt som to forskellige begreber gør det muligt at skelne mellem at være klar over noget (being aware of something) og at rette opmærksomheden mod det (paying attention to it).
- Hans beskrivelse af tankestrømmen gør det muligt at beskrive konsekvenserne hvis brugeren bliver afbrudt før hans tænkning når et resultat.
- Hans beskrivelse af at begribe noget (to conceive of something) gør det muligt at beskrive den situation hvor brugeren kun begriber en lille del af det oplevede, og den gør det muligt at give en langt mere detaljeret og anvendelig beskrivelse af brugerens tænkning og opfattelse af omgivelserne. I modsætning til for eksempel Schank og Abelsons [1977] beskrivelse af menneskelige drejebøger (scripts) bærer William James' beskrivelse af at begribe noget (conceive of something) præg af at være baseret på en reel indsigt i hvordan mennesker fortolker deres omgivelser.
- Hans beskrivelse af problemløsningen og betydningen af vilje og anstrengelser gør det muligt at give en detaljeret beskrivelse af de forskellige faktorer som kan forhindre at brugeren laver den rigtige handling. Hans beskrivelse er langt mere anvendelige end nyere beskrivelser af den menneskelige problemløsning som for eksempel i Gilhooly [1988].
Brugen af William James gør det muligt at lave en langt mere detaljeret beskrivelse af brugerens tanker og begrænsninger end hvis brugeren blev beskrevet ud fra en computer inspireret informations-behandlende model, som det blandt andet bliver gjort af Miyata og Norman [1986].
Der er selvfølgelig en række områder, hvor den nyere forsknings resultater er uundværlige: For eksempel er vores kendskab til den neurologiske basis for menneskelig tænkning og sansning langt større i dag end for hundrede år siden, og William James' resultater var begrænsede, da han ikke havde adgang til at bruge video eller andet elektronisk udstyr i sine forsøg.
William James' [1890] Principles of Psychology er dog fortsat det bedste udgangspunkt for en analyse af brugerens tanker og handlinger: Den giver bedre resultater end hvis brugeren opfattes som en informationsbehandlende enhed eller udelukkende anskues ud fra en neurofysiologisk synsvinkel.
Evaluering af udstyr til uopmærksom brug
Der er to grunde til at finde metoder til evaluering af udstyr til uopmærksom brug:
- Selve udviklingen af udstyret kan opfattes som en trinvis forbedring hvor der skiftevis udvikles en ny version af udstyret og foretages en afprøvning af den. Denne trinvise forbedring kan både ske under udviklingen af et enkelt stykke udstyr, og når udviklingen af et nyt stykke udstyr starter med at det udstyr der allerede findes på markedet evalueres. I den situation er det klart at kvaliteten af det endelige stykke udstyr ikke kan blive bedre end kvaliteten af den evaluering der er foretaget af udstyrets brugbarhed under udviklingsprocessen.
- Det er ofte meget vanskeligt umiddelbart at afgøre om et stykke udstyr kan anvendes i en bestemt situation. Hvis det derfor er afgørende at et stykke udstyr fungerer i en bestemt situation, eller hvis køberne ikke skal spilde deres penge på et uanvendeligt stykke udstyr, så er det nødvendigt at lave en evaluering af udstyrets brugbarhed.
Samtidig er begrænsningerne i den uopmærksomme brugers sansning og tænkning hverken særligt kendte eller umiddelbart indlysende: Derfor vil udstyr som ikke er evalueret og blot udformet ud fra en overfladisk ide om hvad der vistnok er brugervenligt ofte give problemer når brugeren ikke er opmærksom.
Denne afhandling beskriver tre forskellige metoder til evaluering af udstyrs anvendelighed:
- En gennemgang, et walkthrough eller et review, hvor en gruppe gennemgår hver enkelt del i udstyrets funktion. Det er her afgørende at der deltager personer med viden om brugernes sansning og tænkning i gennemgangen, og at alle mulige problemer i udformningen bliver gennemgået og rapporteret.
- Kvantitative metoder, hvor udstyrets betjening beskrives med en række talværdier. Der er i projektet opstillet omkring 40 såkaldte problempunkter, hvor udstyrets funktion kan beskrives ved hjælp af en talværdi. Værdierne for disse problempunkter kan sammenlignes mellem flere forskellige stykker udstyr med samme formål, for eksempel flere forskellige stykker kommunikationsudstyr.
- Eksperimenter, enten hvor udvikleren selv bruger udstyret i en periode og ved introspektion prøver at identificere problemer ved brugen, eller hvor en række brugere anvender udstyret mens deres handlinger og eventuelle udtalelser registreres. Det er afgørende at sådanne eksperimenter er tilrettelagt af personer som kan vælge de mest egnede forsøgsmetoder, lave en protokol for forsøgene som sikrer at de giver svar på de ønskede spørgsmål, og som har afklaret præcist hvilke spørgsmål eksperimenterne skal belyse. Hvis eksperimenterne ikke er udformet korrekt, er deres resultater værdiløse.
Afhandlingen viser samtidig, at de forskellige metoder giver forskellig viden om udstyrets brugbarhed. Selvom eksperimenter med en gruppe af brugere er langt mere kostbare og tidskrævende end for eksempel en gennemgang af udstyret, kan en gennemgang ikke fuldstændigt erstatte eksperimenter hvor udstyret afprøves af en gruppe af brugere.
Udstyr, hvis tilstand kan opfattes af en uopmærksom bruger
Brugeren kan kun opfatte udstyrets tilstand hvis han kan sanse de elementer det præsenterer for ham og desuden begribe hvad meningen er med dem.
Hvis brugeren hele tiden er opmærksom på udstyret mens han bruger det, kan han ofte tænke over og korrigere en forkert opfattelse af udstyrets tilstand, mens den uopmærksomme bruger ofte vil handle ud fra den forkerte opfattelse og lave en fejl.
Opfattelse af udstyret under uopmærksom brug
Både en opmærksom og en uopmærksom bruger har lettere ved at opfatte de elementer som udstyret præsenterer for ham, når følgende krav er opfyldt:
- Alle elementer skal være ordnet fra venstre mod højre og fra toppen mod bunden, da vores øjne normalt afsøger synsfeltet i de retninger. Rækkefølgen skal følges både for alle elementer som præsenteres på en skærm eller et display og for alle indikatorer, taster og greb på udstyret.
- Alle elementer på en skærm eller et display på udstyret skal stå skarpt, være uden hakker i deres kanter og uden nogen forskydning på grund af lysbrydning i glasset foran skærmen. Selv hvis uskarpheden eller nogle hak i kanten knapt er synlige kan de stadig hæmme sansningen af elementerne.
- Der må ikke være nogen forstyrrende elementer på skærmen eller displayet, som for eksempel transistorer til spændingsforsyning til dele af displayet. Udstyret skal specielt udformes så der ikke er nogen forstyrrende elementer med lodrette eller vandrette linjer.
- De elementer der præsenteres på skærmen eller displayet skal se naturlige ud og være små, normalt smallere og lavere end 2 cm, og de skal have en jævn og diskret baggrund. Skærmbilledet skal mere ligne et landskab som elementerne er spredt rundt i, end en reol hvor elementerne er gemt væk på hylderne.
- Elementerne skal bestå af linjer med en bredde på omkring 11 mm, eller, hvis der er tale om bogstaver, med en højde af de store bogstaver på omkring 11 mm.
- Elementerne skal have et mønster i overfladen eller en farve som adskiller dem fra baggrunden og eventuelt fra andre elementer.
- Elementerne må ikke være karakteriseret af kombinationer af forskellige uafhængige parametre, for eksempel forskellige kombinationer af former og farver - hvis et element er karakteriseret ved både en bestemt form, et bestemt mønster i overfladen og en bestemt farve, skal det være muligt at skelne elementet fra andre elementer ved at opfatte enten formen, mønstret i overfladen eller farven.
Det er ikke muligt at lave en skærm eller et display som kan vise elementer, så de er lige så skarpe som genstande i den fysiske verden - derfor skal alle taster og indikatorer så vidt muligt laves som separate fysiske elementer og ikke som virtuelle elementer på en skærm.
Brugeren vil ofte opfatte et mindre kendt element som et andet velkendt element, for eksempel et element han lige har set, eller et element med et velkendt navn. Det er derfor lettere for en bruger at opfatte elementer som han kan associere med ting han allerede kender godt, men det er til gengæld vanskeligt for brugeren at skelne mellem et velkendt element og et andet mindre kendt element, når de begge vises af udstyret. Alle de elementer som udstyret viser skal derfor være tydeligt forskellige og hvert element skal så vidt muligt ligne noget som brugeren allerede kender, for eksempel fysiske genstande, tal eller geometriske figurer med et velkendt navn - det kan eventuelt vises sammen med en ikon.
Den uopmærksomme bruger kan i et enkelt øjeblik højst opfatte og være bevidst om tre stavelser uden mening eller fem almindelige ord, og mine eksperimenter viser at et enkelt ord i en sætning let bliver overset. Brugeren skal derfor kunne opfatte meningen med tekster vist af udstyret ved at opfatte højst to eller tre ord, og der skal være mere end et ord til forskel mellem de forskellige elementer i udstyret - det er for eksempel ikke tilstrækkeligt hvis to elementer kun adskiller sig fra hinanden ved at ordet ikke er tilføjet til det ene.
Ord er normalt ligeså lette at opfatte som ikoner, og det kan være vanskeligt at forbinde et navn med en ikon. De forskellige elementer skal derfor være mærket med ord i stedet for ikoner - de eneste undtagelser er taster og tekster på dele af udstyret hvor den tilgængelige plads er for smal til at skrive et ord, og de situationer hvor der ikke kan fremstilles forskellige versioner af udstyret til lande med forskellige sprog.
Hvis det er muligt skal lyde kun bruges til at tiltrække brugerens opmærksomhed - hvis han har sin opmærksomhed på noget andet mens de bliver afspillet kan han gå glip af meningen - hvis det er nødvendigt at bruge en talemeddelelse skal brugeren derfor have et forvarsel før der kommer nogle vigtige oplysninger og de skal helst gentages.
Udvikling af de forskellige dele af brugergrænsefladen.
Allerede før selve udformningen af udstyret kan det være besluttet, hvilke elementer der skal laves som fysiske genstande og hvilke der skal laves som virtuelle elementer på en skærm, og selve mærkningen af de fysiske elementer er også ofte bestemt på forhånd. Hvis for eksempel udstyret er baseret på en normal PC, er udformningen af de fysiske dele og deres mærkning allerede givet af det tastatur der er standard. Udvikleren skal så prøve at få det bedst mulige ud af en til tider næsten umulig situation.
Imidlertid udformes de forskellige elementer i brugergrænsefladen ofte samtidig med at selve udseendet af brugergrænsefladen bliver fastlagt, selvom det er muligt at udskyde den endelige skrivning af displaytekster til resten af brugergrænsefladen er udformet.
Evaluering af de forskellige dele i brugergrænsefladen
Det er ikke muligt at definere en formel som giver en meningsfuld værdi for de problemer som brugeren oplever når nogle elementer er implementeret som mindre gode skærmbilleder i stedet for som rent fysiske genstande, og det er ikke muligt at definere en formel som giver en meningsfuld værdi for hvor ens to figurer på udstyret er og hvor vanskeligt det er at skelne dem. Derfor skal en gennemgang og vurdering af udstyrets anvendelighed specielt lægge vægt på disse to punkter.
De øvrige parametre som beskriver hvor let og hvor vanskeligt det er at opfatte elementerne kan undersøges som led i den kvantitative evaluering af udstyrets anvendelighed.
Udstyr som kun tiltrækker brugerens opmærksomhed når det er nødvendigt
Udstyret skal alarmere brugeren og tiltrække hans opmærksomhed når han er nødt til at være opmærksom på udstyret og tage en bevidst beslutning.
Udstyret kan tiltrække brugerens opmærksomhed med elementer med en afvigende hældning, kornethed eller mønster, eller endnu bedre ved at præsentere figurer med en forskellig farve eller klarhed, eller helst ved at bruge blinkende figurer eller figurer som tilsyneladende bevæger sig mod brugeren.
Hvis brugeren ikke kontinuert kan holde udstyret i sit synsfelt, kan udstyret tiltrække brugerens opmærksomhed med et lydsignal, om nødvendigt skiftende, med en kraftig rytme, med kraftige lyde eller toner med en høj frekvens, med ubehagelige eller gennemtrængende toner eller med en følelsesladet menneskestemme. Uanset udformningen af lydsignalet kan brugeren let forveksle lyde fra forskellige stykker udstyr og fra omgivelserne. Derfor skal lydsignalerne være udformede så de er lette at skelne og genkende selvom brugeren ikke kan høre hvilken retning de kommer fra.
Som et alternativ kan udstyret tiltrække brugerens opmærksomhed med vibrationer eller ved at prikke til ham. Brugeren kan meget let opfatte at signalet kommer fra udstyret, men signalet gør et meget kraftigt indtryk, så det kan ikke anvendes til brugere som er i gang med noget som de ikke pludselig må afbryde og fjerne opmærksomheden fra, for eksempel kørsel af en bil.
Udstyret skal ikke tiltrække brugerens opmærksomhed når det er unødvendigt. Det betyder at udstyret ikke skal give alarmer eller kræve en bekræftigelse af brugeren når konsekvenserne af en fejl er trivielle, og elementerne i udstyret skal være så klare og tydelige at brugeren kan opfatte dem og handle ud fra det han opfatter uden at skulle koncentrere sin opmærksomhed på dem.
Udvikling af udstyr som tiltrækker brugerens opmærksomhed
Som tidligere omtalt vil brugeren altid lave fejl under en automatisk proces, og han kan endda lave en eller to yderligere handlinger før han når at stoppe den automatiske proces når han har lavet en fejl.
Det er derfor vigtigt at designeren sikrer at udstyret tiltrækker brugerens opmærksomhed, før han laver en handling som ikke kan omgøres.
Evaluering af hvor godt udstyret tiltrækker brugerens opmærksomhed
Det er muligt at tælle de tilstande hvor udstyret skulle tiltrække brugerens opmærksomhed, men ikke gør det, og de tilstande hvor udstyret tiltrækker brugerens opmærksomhed selv om det ikke er nødvendigt. Disse punkter kan derfor undersøges som en del af den kvantitative evaluering af udstyrets anvendelighed.
Imidlertid er det ikke muligt at opstille en formel som beskriver hvor tydelige eller karateristiske de enkelte elementer er på udstyret. Derfor skal en gennemgang af udstyrets anvendelighed specielt undersøge tydeligheden af de forskellige elementer og hvordan de tiltrækker brugerens opmærksomhed.
Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan beslutte hvilken handling han skal foretage
Brugeren skal gå igennem følgende trin før han kan udføre en handling:
- Han skal begribe hvilket problem der skal løses, og han skal begribe problemet på en måde så det kan løses.
- Brugeren skal komme frem til mulige handlinger han kan udføre, enten ved at lave en association direkte fra problemet til den mulige handling eller ved et ræsonnement - en række tanker som starter med problemet og ender med den mulige handling.
- Brugeren skal vælge hvilken blandt flere mulige handlinger han vil udføre.
- Når brugeren har valgt den handling han vil udføre skal han endelig have en vilje til at udføre den og måske anstrenge sig for at starte på den.
Når brugeren er uopmærksom er det ikke sikkert at han kan beslutte hvilken handling han skal udføre:
- Når brugeren er i en tilstand hvor hans brug af begreber er reduceret, kan han ikke begribe eller tænke over hvad han opfatter, og han kan derfor ikke overveje hvilke handlinger han skal foretage.
- Hvis brugerens opmærksomhed er skiftende, kan den blive tiltrukket af noget andet før han kan beslutte sig for en handling.
- Hvis brugeren betjener udstyret som led i en automatisk proces kan hans handlinger være uafhængige af hans bevidste tænkning.
Samtidig er forskellige brugere mere eller mindre gode til at tænke i billeder eller til at opfatte nuance-forskelle i en tekst, og deres beslutninger kan være domineret af logisk tænkning, af intuition eller af viljestyrke og et ønske om at der skal ske noget. Det skal derfor ikke være nødvendigt for brugeren at genkalde et billede for at betjene udstyret, og alle tekster skal være så entydige som muligt. Udstyret skal desuden give hjælp og støtte den usikre eller intuitive bruger, og det skal være udformet så den viljestærke bruger, som ikke vil spilde tid på at tænke over betjeningen, ikke kan ødelægge for meget.
Hvis nogle elementer i udstyret er forvirrende eller forsynet med en misvisende mærkning vil brugeren fortsætte med at lave fejl, selv efter at han har lært at bruge udstyret og betjeningen af det er del af en automatisk proces.
Det er derfor afgørende at udstyret ikke rummer nogle misvisende eller forvirrende elementer, som for eksempel:
- Skjulte tilstande, hvor brugeren ikke kan opfatte udstyrets aktuelle tilstand men må prøve at huske på den mens han bruger udstyret.
- Usynlige valg, hvor brugeren ikke kan opfatte de valgmuligheder udstyret giver mulighed for, så han må genkalde de forskellige valgmuligheder før han kan beslutte sig for en af dem.
- Identiske eller meget ens navne for forskellige elementer i systemet, som for eksempel når de forskellige dele har navne svarende til System-noget, Under-system-noget eller System-system-noget.
- Brug af almindeligt kendte ord, men så de i udstyret har en helt speciel betydning.
- Brug af symmetriske elementer, for eksempel elementer hvor det ene er til højre og det andet til venstre, eller hvor det ene har et mærke og det andet ikke noget.
- Brug af navne på ting som navne på funktioner, for eksempel brugen af ordet Dør for funktionen Luk dør.
- Usynlige eller manglende relationer mellem elementer, så et element påvirker et andet når brugeren ikke forventer det, eller et element er uafhængigt af et andet selvom brugeren forventer det er afhængigt.
- Den samme funktion giver lidt forskellige resultater eller betjenes på lidt forskellige måder afhængig af udstyrets tilstand.
Listen over misvisende og forvirrende elementer er ikke komplet, da der hele tiden udvikles nye metoder til forvirring af brugerne af elektronisk udstyr.
Den uopmærksomme bruger kan ikke lægge og følge en plan for de handlinger han vil udføre - han er nødt til at basere hver handling på det han kan opfatte i det øjeblik han beslutter den næste handling han skal udføre. Derfor vil brugeren ofte prøve sig frem indtil han når det ønskede resultat i stedet for at planlægge en række handlinger som direkte fører frem til det ønskede mål. Når brugeren prøver sig frem, kan han undersøge de forskellige elementer som led i en automatisk proces, mens han er nødt til at fokusere sin opmærksomhed på udstyret når han skal tænke over betjeningen af det, og det er desuden ofte hurtigere for brugeren at prøve sig frem end at skulle tænke sig frem til præcis hvilken handling der fører til det ønskede resultat.
Derfor skal udstyret være tilpasset til at blive betjent som led i en automatisk proces og specielt til at brugeren vil prøve sig frem:
- Antallet af handlinger der behøves for at finde en bestemt tilstand eller funktion skal være lavest muligt. Det kan opnås ved at reducere antallet af tilstande i udstyret, ved at sørge for flest mulige forbindelser mellem dem, og ved at organisere dem i en struktur med flere dimensioner i stedet for som en endimensional menu.
- Antallet af handlinger der behøves for at aktivere en bestemt funktion skal være lavest muligt.
- Udstyret skal give mulighed for at brugeren når det ønskede resultat ad så mange forskellige veje som muligt, og det skal specielt være tilladt at brugeren aktiverer de forskellige funktioner som leder til resultatet i en vilkårlig orden.
- Brugeren skal så vidt muligt kunne bringe udstyret tilbage til den sidste tilstand det har været i eller fjerne virkningen af den sidste funktion han har aktiveret.
- Hvis brugeren ikke kan gå tilbage til den foregående tilstand eller fjerne virkningen af den sidste funktion han har lavet, og hvis virkningen af brugerens handling ikke er triviel, skal udstyret tiltrække brugerens opmærksomhed og kræve at han bekræfter det valgte, før udstyret reagerer på det.
- Brugeren skal have adgang til ruteskilte som viser vejen til de resultater han kan arbejde hen imod, han skal ikke være tvunget til at finde sin vej på et kort eller en oversigt over udstyrets tilstande.
Hvis brugeren tøver er det muligt at hans opmærksomhed bliver tiltrukket af noget andet før han får udført den nødvendige handling. Udstyret skal derfor være udformet så brugeren tøver mindst muligt. Det kan gøres ved at sørge for en funktion så brugeren kan gå tilbage til den tidligere tilstand eller fjerne virkningen af den sidste funktion han har aktiveret og ved at kræve en bekræftigelse (acknowledgement), hvis der er risiko for at brugerens handling kan ødelægge noget. Brugeren vil så vide at konsekvenserne, hvis han lave en fejl, er minimale.
Det er desuden vigtigt at brugeren kan følge sin egen arbejdsrytme og at brugeren kan stole på udstyret. Derfor skal udstyret være pålideligt og især reagere hurtigt og på en ensartet måde på brugerens handlinger. Det kan især være et problem for kommunikationsudstyr hvor forsinkelser i kommunikationssystemet er uundgåelige og af varierende varighed. I den situation er det afgørende at brugeren hele tiden kan opfatte udstyrets tilstand og de fremskridt der sker i dets tilstande.
Udvikling af udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan beslutte sig for de rigtige handlinger
Udstyret kan aldrig blive bedre end de oplysninger det er udviklet ud fra. Det er derfor afgørende at udviklerne har adgang til en god beskrivelse af de potentielle brugere:
- En beskrivelse af de opgaver som normalt laves af brugerne af udstyret.
- En beskrivelse af de situationer som brugerne oplever mens de bruger udstyret.
- En beskrivelse af de måder brugerne typisk vil reagere på og de særlige hensyn der muligvis skal tages til nogle grupper af brugere, for eksempel brugere med læsebesvær eller dårlig hørelse.
Udviklerne skal specielt sikre at hver tilstand indeholder de funktioner som brugeren behøver i den enkelte situation og at hver handling, hvis det er muligt, giver samme resultat uanset udstyrets tilstand, og udvikleren skal sikre sig at brugeren let kan følge alle de mulige forløb som kan føre ham frem til det ønskede resultat.
Udvikleren skal endelig sikre sig at alle misvisende og forvirrende elementer er fjernet fra udstyret og at alle tekster er entydige. Det gøres lettest ved at foretage en gennemgang af udstyret som beskrevet tidligere eller ved at udvikleren eller en anden person optræder som djævelens advokat og prøver at skyde huller i alle dele af brugergrænsefladen.
Evaluering af om brugeren med minimal opmærksomhed kan beslutte sig for den rigtige handling
Den kvantitative evaluering kan blandt andet give nogle mål for hvor mange handlinger brugeren skal lave for at opnå et bestemt resultat.
Til gengæld kan den kvantitative evaluering ikke bruges til at vurdere:
- Hvornår en bestemt tekst på udstyret kan misforstås.
- Særlige problemer i en af de veje som brugeren kan følge frem til et resultat.
- At funktionerne i hver tilstand af udstyret passer til brugerens behov i den situation hvor han aktiverer den.
- At en konkret handling så vidt muligt giver det samme eller et tilsvarende resultat uanset udstyrets tilstand.
- At udstyret er pålideligt, også efter slid og flere års brug.
Disse punkter skal derfor undersøges specielt under en gennemgang af udstyret.
Udstyr hvor brugeren med minimal opmærksomhed kan udføre en fysisk handling
Brugeren skal i mange tilfælde holde udstyret eller bære omkring på det i længere tid ad gangen, løfte det, skifte batterier eller åbne eller lukke dæksler, og han vil ofte gøre disse ting uden at rette sin opmærksomhed mod udstyret.
Derfor skal udstyret tilpasses til disse former for ikke-brug:
- Udstyret må ikke have nogen skarpe kanter eller fremspringende hjørner som kan give problemer når brugeren ikke har rettet sin opmærksomhed mod udstyret.
- Længere tids statisk muskelarbejde kan give skader så brugeren skal kunne variere sin stilling mens han holder eller bruger udstyret.
- Hvis udstyret er bærbart, skal det være udformet så brugeren ikke taber det hvis han et øjeblik ikke er opmærksom på det og løsner sit greb.
- Brugeren skal kunne løfte udstyret, skifte batterier og åbne og låse dæksler på udstyret uden at ændre sit greb på det imens.
En del brugere tænker med deres hænder og vil derfor ofte pille ved, kradse eller flytte dele af udstyret - udstyret skal derfor kunne holde til sådan en behandling i længere tid.
Brugeren skal desuden med mindst mulig opmærksomhed kunne lave de fysiske handlinger som behøves ved betjening af udstyret. Det stiller nogle særlige krav til udstyrets udformning:
- Det skal være muligt at lave fysiske handlinger på udstyret uden at følge hele bevægelsen med øjnene. Det betyder specielt at alle taster helst skal have en bredde og en højde på mindst 25 mm. Der kan dog anvendes mindre taster hvis brugeren mens han laver bevægelsen kan hvile sit håndled eller en anden finger på udstyret og dermed styre bevægelsen mere præcist.
- Brugeren skal hele tiden med øjnene kunne følge de bevægelser han laver for at betjene udstyret.
- Udstyret skal være udformet så det kan betjenes med begge hænder, da brug af den venstre hånd normalt giver mindre konflikt med sproglig tænkning.
- Udstyret skal være mekanisk pålideligt, alle taster skal have en klik-funktion og alle andre greb og knapper en tilsvarende mekanisk indikator af deres indstilling.
- Det skal være muligt at betjene udstyret uden at lave nogle bevægelser som er i modstrid med tidligere indlærte bevægelsesmønstre, for eksempel bevægelser der er lært til blindskrift på et tastatur.
- Det skal være muligt at betjene udstyret uden at skulle lave nogen præcise buede bevægelser og uden at lave samtidige men forskellige bevægelser med 2 eller flere fingre eller med 2 eller flere hænder.
Desuden skal de forskellige taster og greb være udformet til uopmærksom brug:
- Hvis brugeren, før han rækker ud efter et greb ikke kan se retningen han skal dreje det i, skal den maksimale drejningsvinkel være mindre end 90° - hvis brugeren før han rækker ud efter et greb let kan se den retning den skal drejes i, kan drejningsvinklen være op til 180°.
- Alle greb skal have en eftergivende overflade så brugeren gradvist kan stoppe bevægelsen af sin finger når han kan mærke overfladen af grebet.
- Alle taster skal have en klik-funktion ved den nedtrykning hvor de sender et signal til resten af udstyret, og det skal derefter være muligt at trykke tasten længere ned til en fjedrende bundstilling.
- Hvis tasterne bliver betjent den ene gang efter den anden, for eksempel når der skrives blindskrift på et tastatur, skal den maksimale kraft der behøves for at trykke en tast ned være under 60 gram eller 0,6 N.
Nogle former for fysiske handlinger er specielt vanskelige at udføre uden at have rettet opmærksomheden mod dem:
- Håndskrift og andre fysiske handlinger der kræver præcise bevægelser skal undgås da sådanne handlinger normalt kræver en præcis kontrol og fornemmelse af dem, og de kan let blive påvirket af følelser.
- Talestyring af udstyret vil ofte være umulig, blandt andet fordi der er en høj fejlprocent. Den eneste undtagelse er talestyring af kommunikations- eller optagelses-udstyr der reagerer så hurtigt på talen at begyndelsen af den talte meddelelse ikke går tabt.
Udvikling af den fysiske udformning af udstyr til uopmærksom brug
Udvikleren af udstyret kan ofte ikke beslutte alene hvordan udstyret fysisk skal være udformet:
- Dele af udformningen kan være besluttet af en ledelse som kræver at udstyret skal baseres på allerede eksisterende dele, for eksempel en standard PC med tilhørende tastatur og pegeredskaber. Dog kan udvikleren selv i sådan et tilfælde kræve at der anvendes en type af tastatur og pegeredskab som opfylder kravene til uopmærksom brug.
- Dele af den fysiske udformning bliver lavet af en industriel designer. Han eller hun kan lave et design som bliver rost for sin spændende udformning, men som er vanskeligt at betjene under uopmærksom brug, eller i værste fald vanskeligt at bruge selv for den opmærksomme bruger. I den situation kan udvikleren være nødt til at tage et slagsmål med den industrielle designer, så udformningen bliver tilpasset til uopmærksom brug.
- Dele af den fysiske udformning bliver besluttet af personer som udvikler de mekaniske dele i udstyret. Blandt andet længden af den enkelte tasts bevægelse og den kraft der skal til for at bevæge den afhænger af den præcise udformning af de mekaniske dele. Det er her afgørende at udvikleren af udstyret tidligst muligt beskriver kravene til de mekaniske dele overfor dem der skal udvikle og tegne dem.
Den fysiske udformning af udstyret skal altså ofte ske i et samarbejde mellem en række forskellige personer, og resultatet kan derfor ofte afhænge lige så meget af udviklerens forhandlingsevne som af hans rent faglige kvalifikationer.
Evaluering af den fysiske udformning af elektronisk udstyr til uopmærksom brug
Den kvantitative metode kan bruges til evaluering af alle dele af den fysiske udformning.
De eneste undtagelser er den mekaniske pålidelighed af udstyret og modstanden eller den præcise følelse af hvert greb eller tast på udstyret. Disse faktorer kan være afgørende for om udstyret er velegnet til uopmærksom brug, og specielt for om den uopmærksomme bruger kan anvende udstyret i længere tid uden at få arbejdsskader, og de skal derfor vurderes separat under gennemgangen af udstyrets funktion.
Udstyr hvor en handling ikke forstyrrer en anden
Den uopmærksomme bruger vil ofte anvende udstyret mens han tænker på noget andet eller mens han samtidig laver noget andet, og selv når brugen af udstyret er led i en automatisk proces kan den forstyrre brugerens tænkning eller andre handlinger som han udfører.
Hvis brugeren skal anvende begge hænder eller holde øjnene på udstyret mens han betjener det, så vil brugen af udstyret næsten uundgåeligt forstyrre andre handlinger han skal lave imens.
I andre situationer er det imidlertid muligt at begrænse forstyrrelserne mellem betjeningen af udstyret og andre samtidige handlinger: Udstyret kan for eksempel være udformet så brugeren let kan associere fra den ønskede funktion til det greb eller tast som aktiverer den, og alle greb og taster kan være udformet så brugeren kan finde dem enten alene ud fra navnet på dem eller alene ud fra deres facon eller placering på udstyret. Så kan brugeren tænke på aktiveringen af alle funktioner enten på en sproglig eller på en visuel eller rumlig måde, og han kan tænke på betjeningen af udstyret på den måde som mindst muligt forstyrrer de andre opgaver som brugeren er i gang med at udføre.
Brugeren skal desuden kunne tilpasse udstyret til den aktuelle situation hvor han bruger det: Han skal kunne flytte det, bruge forskellige fingre til at betjene det, og holde det på forskellig måde. Selvom brugerens tilpasning af udstyret ikke nødvendigvis reducerer konflikterne under brugen, vil brugeren føle at udstyret er lettere at anvende og den uopmærksomme brug bliver derfor lettere.
Brugeren skal endelig have adgang til en passende brugsanvisning for udstyret. Selv om sådan en brugsanvisning ikke kan rette problemerne i et dårligt udformet stykke udstyr, og selv om brugeren aldrig vil kigge i den, vil den give brugeren mere tillid og dermed få brugen til at føles mere ubesværet.
Udvikling af udstyr hvor brugen af det og andre handlinger forstyrrer hinanden mindst muligt
Det er kun muligt at udvikle udstyr hvor betjeningen af det og andre handlinger forstyrrer hinanden mindst muligt, hvis udviklingen af udstyret er baseret på en grundig beskrivelse af de situationer hvor udstyret skal anvendes og omgivelserne hvor det skal anvendes.
Selv om der er lavet en grundig beskrivelse af de situationer hvor udstyret skal bruges, er det imidlertid vanskeligt at udforme udstyr så brugen af det og andre handlinger forstyrrer hinanden mindst muligt. Derfor skal brugeren ofte selv tilpasse udstyret til den aktuelle situation hvor han bruger det. Derfor skal udstyret være så fleksibelt som muligt: Udstyret skal udformes så der ikke er nogle unødvendige begrænsninger på hvordan det kan anvendes.
Evaluering af om brugen af udstyret og andre handlinger forstyrrer hinanden
De situationer hvor forskellige handlinger forstyrrer hinanden er ikke lige så godt teoretisk belyst som for eksempel de måder vi opfatter forskellige genstande på. Hvis det er afgørende at brugen af udstyret og andre handlinger ikke skal forstyrre hinanden, kan det kun sikres ved eksperimenter, hvor udstyret afprøves i situationer svarende til dem hvor det skal anvendes.
En metode til udvikling af udstyr til uopmærksom brug
Hvis udviklingsprocessen ikke forløber på den rigtige måde kan resultatet ikke betjenes af brugere som er uopmærksomme.
Det er nødvendigt med en kreativ proces hvor udformningen af udstyret gradvist forbedres og afprøves, nærmest lige som en kunstmaler som skiftevis maler på et billede og sammenligner resultatet med modellen. Hvis de forskellige beskrivelser af udstyrets udformning blot skrives fra en ende af og afleveres når de er færdige, vil resultatet sandsynligvis hverken være velegnet til opmærksom eller uopmærksom brug.
Det er også nødvendigt, at udstyret udformes ud fra en reel viden om de personer som skal bruge udstyret og de situationer hvor de skal anvende det - uden den viden vil udviklerne af udstyret arbejde i blinde.
Endelig skal udviklingen af betjeningen af udstyret resultere i nogle hensigtsmæssige beskrivelser af udstyrets udformning. De skal naturligvis være entydige og beskrive alle dele af udstyrets udformning, men de skal samtidig være så kortfattede som muligt, så de er lettere at overskue og revidere, og de skal være udformet så udvikleren let kan se på dem, om der er problemer i betjeningen af udstyret.
De krav opfyldes lettest ved at opdele udformningen af udstyret i to faser: I den første fase beskrives formålet med udstyret og de brugere der skal betjene det, i den anden fase laves beskrivelsen af selve udstyrets udformning.
Beskrivelse af formålet med udstyret og de brugere der skal betjene det.
Disse beskrivelser består af følgende dele:
- Selve formålet med udstyret. Det er ofte givet før udviklingen af udstyret starter.
- De opgaver som skal løses ved hjælp af udstyret og de forløb gennem de forskellige funktioner som brugeren kan følge for at løse dem.
- De funktioner der skal være til stede i udstyret.
- De programmeringer eller indstillinger som skal være mulige i udstyret.
- De situationer hvor brugerne vil anvende udstyret.
- De elementer som brugerne bygger deres begreber omkring når de bruger udstyret.
- De tendenser brugerne har til at handle på en bestemt måde, herunder de vaner og automatiske processer som de bruger.
- Særlige begrænsninger for visse grupper af brugere - for eksempel nedsat syn eller hørelse.
Disse beskrivelser kan og bør laves før selve udformningen af udstyret starter.
Beskrivelsen af selve udformningen af udstyret
Denne beskrivelse består af følgende dele:
- Brugsanvisning - betjeningen af udstyret bliver ofte mere helstøbt hvis der skrives en foreløbig version af brugsanvisningen allerede når udformningen af udstyret starter.
- Liste over de parametre som skal kunne sættes og ændres under brugen af udstyret.
- Et eller flere billeder som viser formatet eller udseendet af brugergrænsefladen, herunder de forskellige taster og greb og de formater der er defineret for oplysninger på displayet eller på en skærm.
- Tilstandsdiagram, som giver en grafisk oversigt over de forskellige tilstande udstyret kan antage og de muligheder udstyret har for at passere fra en tilstand til en anden.
- Skema over udstyrets tilstande, de handlinger brugeren kan foretage og deres resultat i hver tilstand.
- En eller flere prototyper af udstyret, typisk lavet som simuleringer på en computer.
Under arbejdet på denne afhandling er der i alt udformet tre forskellige stykker udstyr til uopmærksom brug, og de to af dem er udformet ved hjælp af de metoder der er beskrevet her. Det viste sig specielt, at det var vigtigt at der blev arbejdet parallelt på de forskellige dele af beskrivelsen af udstyret, da hver del af beskrivelsen kun viste enkelte aspekter ved udstyrets udformning. Det er altså ikke muligt at lave en del af beskrivelsen helt færdig og derefter fortsætte med den næste.
Opmærksom og uopmærksom udvikling af elektronisk udstyr
Ethvert stykke elektronisk udstyr kræver et vist mindstemål af opmærksomhed: Enten er udvikleren opmærksom på hver eneste detalje af udstyret mens han udvikler det og sørger for at den får den bedst mulige udformning, eller også er brugeren nødt til at koncentrere sin opmærksomhed om hver eneste handling han skal lave mens han betjener udstyret.
Eksemplerne der er undersøgt i denne afhandling viser at selv små og trivielle fejl i udformningen kan gøre uopmærksom brug meget vanskelig.
Det lader samtidig til at de undersøgte eksempler på kommunikationsudstyr er resultater af en historisk udvikling hvor der efterhånden er tilføjet flere og flere funktioner, mere end at de er udviklet for at sikre den bedst mulige adgang til de forskellige funktioner.
Andre af eksemplerne i afhandlingen tyder på at en udformning af udstyret så det er let at anvende ofte får en meget lav prioritet under udviklingen af det. Det kan nogen gange skyldes at udviklerne ikke ved hvilke krav de skal stille til betjeningen af udstyret, og det kan andre gange skyldes at producenten ved at udstyret kan sælges selv om det er vanskeligt at betjene: Kunden vil som regel have købt udstyret før han opdager problemerne.
Kunden er i dag samtidig dårligt beskyttet: Han kan returnere udstyret og forlange pengene tilbage hvis der er sket fejl under fremstillingen af det, men han kan ikke returnere udstyret og forlange pengene tilbage selv om udstyret er udformet så det reelt er uanvendeligt i den situation hvor han skal bruge det.
Der er derfor brug for en mærkning af hvor let eller vanskeligt det er at bruge et bestemt stykke elektronisk udstyr. Sådan en mærkning kunne for eksempel laves af et uafhængigt prøvningslaboratorium og resultere i at udstyret får en af følgende fem karakterer:
- Så anvendeligt som muligt.
- Enkel brug er let, selv om anden brug, programmering eller indstilling kan være besværlig.
- Enkel brug er besværlig, eller anden brug, programmering eller indstilling er meget vanskelig.
- Enkel brug er meget vanskelig.
- Uegnet til den beskrevne anvendelse.
Uden sådan en offentlig evaluering af brugbarheden af elektronisk udstyr vil de fleste fabrikanter fortsat prioritere udstyrets brugbarhed lavere end implementeringen af flere funktioner og en reduktion af udviklings- og produktions-omkostningerne.
Samtidig viser eksemplerne i projektet at elektronisk udstyr som er uegnet til uopmærksom brug er et irritationsmoment for brugeren, og at brugeren vil spilde tid på grund af den dårlige udformning.
Hvis resultatet er, at udstyret slet ikke anvendes, er det desuden et spild af både resourcer og penge.
Endelig viser eksemplerne i afhandlingen at elektronisk udstyr som er uegnet til uopmærksom brug kan skade brugerens helbred: Enten ved at trække brugerens opmærksomhed bort fra noget han fortsat burde være opmærksom på, eller ved at øge brugerens risiko for arbejdsskader når han ikke kontinuert er opmærksom på udstyret og den virkning brugen af det har på ham.
Afhandlingens omfang
Selve afhandlingen er som før omtalt udarbejdet på engelsk og svarer til cirka 390 maskinskrevne sider plus illustrationer. Følgende materiale er blandt andet blevet frembragt og anvendt under arbejdet på den:
- Resultater fra 4 forsøg med i alt 59 deltagere
- Selvstændige arbejdspapirer på i alt over 800 sider (forskellige versioner af det samme arbejdspapir er kun medtaget som et papir.)
- Detaljerede evalueringer af brugbarheden af 2 stykker kommunikationsudstyr og af 3 andre stykker udstyr
- Udformning og simulerede prototyper af 3 forskellige stykker udstyr, heraf to stykker kommunikationsudstyr
- 1 indlæg ved en kongres (HOIT 94 i København)
- 2 patentansøgninger
Litteratur omtalt i dette sammendrag
Denne litteraturliste dækker kun litteratur som er omtalt i dette sammendrag. Den samlede litteraturliste til afhandlingen er på 105 titler og kan eventuelt bestilles særskilt på samme adresse som hele afhandlingen.
Eyseneck, Michael W. and Mark T. Keane: Cognitive Psychology Lawrence Erlbaum associates, 1990
Gilhooly, K. J.: Thinking Directed, undirected and creative Academic Press, London 1988
James, William: The principles of Psychology... 1890
Miyata, Yoshiro and Donald A. Norman: Psychological Issues in Support of Multiple Activities, in User Centered System Design, ed. By Donald A. Norman and Stephen W. Draper, Lawrence Erlbaum Associates, New Jersey 1986
Schank, R.C. and Robert P. Abelson: Scripts, plans, goals and understanding, an inquiry into human knowledge structures Lawrence Erlbaum Associates, New Jersey 1977
