
| Som at bygge legehus sammen med småbørn |
Udlændingestyrelsen, Fremmedpolitiet - kært barn får mange navne
Min kone er fra Filippinerne, så vi har oplevet deres lidt specielle sagsbehandling.
Ens egen sag er normalt kedelig for andre, men den her er måske en undtagelse.
Da jeg måtte trøste en sagsbehandler
En mislykket indførelse af ny teknik
Nogle mener at Styrelsen hurtigst muligt vil lukke flest mulige ind i Danmark, især kriminelle og mulige bistandsmodtagere med tre børn og ti koner.
Andre mener at Styrelsen er domineret af medlemmer af Dansk Folkeparti som tilbringer frokostpausen med at marchere rundt i strækmarch i gården.
Jeg har et tredje indtryk.
De ansatte er hårdt pressede og der er desværre nogle rodehoveder imellem. Inklusiv en af studentermedhjælperne i det kontor der blandt andet tager sig af Sydøstasien. Han var sikker på, at Manila lå i Thailand (Manila er hovedstaden på Philippinerne). Det giver forvirring når visumregler afhænger af landet, mens ambassaden har navn efter byen den ligger i.
Udlændingestyrelsens egen hjemmeside (anvendes med forsigtighed, nogle af reglerne er ikke beskrevet helt tydeligt)
Udlændingestyrelsen er en lidt forvirret affære.
Min kone og jeg ville godt være sammen i Danmark, mens vi ventede på hendes opholdstilladelse, så vi søgte også om et såkaldt besøgs- eller turistvisum.
Jeg spurgte i juni (97) og fik at vide, at sådan et visum kunne laves på fire uger. Da jeg ringede igen i august, var ventetiden imidlertid vokset til otte uger. Styrelsen var blevet overrasket over at dem der behandlede visa skulle holde sommerferie om sommeren, og fordi der var kommet flere ansøgninger om visa op til sommerferien.
Det var ikke rart.
Heldigvis havde jeg adgang til lokalnumrene i Udlændingestyrelsen. Jeg kunne ringe uden at skulle vente en halv time på omstillingen.
Jeg ringede igen, og fik en dame i røret.
Jegforklarede mit problem og lød åbenbart som et venligt menneske. Måske det første hun talte med den dag.
"Hvad skal jeg gøre. Hver gang skal vi rende rundt og lede i alle sagsbehandlernes dynger efter papirerne. Og finde sagsbehandleren og spørge hvornår de bliver behandlet."
"Ja, jah.." Jeg prøvede at lyde deltagende.
"Vi skal jo være venlige og svare, men jo flere der ringer, jo mindre tid har vi til at behandle sagerne, og så bliver vi mere forsinkede og så er der endnu flere der ringer."
Hun lød som om hun var lige ved at græde. Jeg måtte sige et eller andet.
"Hvorfor har I ikke sagerne på edb?"
"Tal ikke om det, vi skal have nyt edb-system her i efteråret, men vi har ikke tid til både at skulle sætte os ind i det og til at behandle sagerne, så jeg ved ikke hvordan det skal gå."
Vi talte lidt videre, hun lød ikke længere som om hun var ved at græde, og hun fandt ansøgningen om min kones visum.
Udlændingestyrelsen fungerer ikke som andre forvaltninger
En sag I Udlændingestyrelsen er ligesom at bygge legehus sammen
med småbørn.
Hvis du ikke er vågen, ender det I forvirring.
Det var i hvert fald mit indtryk, da min kone skulle til Danmark.
Med en gyldig vielsesattest troede vi, at det var ren rutine og
et par ugers ventetid at få ordnet papirerne til vores samliv.
Men nej. Udlændingestyrelsen er ikke lige som andre offentlige
institutioner.
Udlændingestyrelsen har ikke et stykke papir som klart beskriver
reglerne og den dokumentation de kræver (en vielsesattest er ikke
nok). De forskellige sagsbehandlere giver forskellige svar, og
tilsyneladende har hver sagsbehandler sin egen variation af reglerne.
Det er ikke godt, når de behandler tusindvis af sager, som alle
har dybt alvorlige menneskelige konsekvenser.
Udlændingestyrelsen spilder tusinder af timer på at rette fejl
og forklare sig. Den tid kunne bruges bedre.
Det er hårdt for ansøgerne. Det er også hårdt for Danmarks anseelse,
når velhavende og indflydelsesrige udlændinge ikke kan få deres
visum til den lovede tid, og det er hårdt for personalet på ambassader,
som skal tage skraldet når Udlændingestyrelsen giver både dem
og ansøgere forkerte oplysninger.
Endelig er det hårdt for personalet I Udlændingestyrelsen. Selv
om jeg ringede som ansøger, var der flere jeg nærmest måtte trøste
og som betroede sig til mig. Derfor ved jeg, at de er næsten ligeså
meget I vildrede som ansøgerne.
Indlæg på Politikens netværk, 20. oktober 1999
Udlændingestyrelsens ledelse er specialist i underlige forklaringer
Udlændingestyrelsens problemer skyldes i høj grad dårlig organisation
og stressede sagsbehandlere. Det viser erfaringen fra min egen
sag og flere indlæg på Politikens Netværk. Endelig viser de seneste
indlæg fra Udlændingestyrelsen, at lederne ikke kender alle forhold
i deres egne områder.
Underdirektør Andreas Monberg fortalte i sit indlæg den 19. oktober,
at forsinkelserne på visumansøgninger skyldtes for lille kapacitet
og mangel på tid til oplæring i det nye edb-system, som blev indført
juni 98.
Dagen efter kunne jeg fortælle, at sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen
allerede i august 97 var ved at være desperate, fordi der ikke
var tid til både sagsbehandling og oplæring i det nye edb-system.
Ledelsen havde altså 10 måneder til at forebygge problemerne,
før det nye system blev indført i Juni 98.
Andreas Monberg må have tillid til mine oplysninger.
Da han den 23. skriver et nyt svar i Politiken, skyldes problemerne
ikke længere indførelsen af edb, men derimod at der i forsommeren
99 kom et stort antal ansøgninger fra turister og andre.
Det burde ledelsen også have forudset. Sagsbehandlere i Udlændingestyrelsen
har fortalt mig, at man allerede i 97 blev overrasket over, at
der kom et større antal ansøgninger om visum op til sommerferien.
Ledelsen havde altså to år til at forberede sig, før de igen blev
overrasket i 99.
Andreas Monberg skriver den 23., både at de lange ventetider skyldes
problemer i sommeren 99 og at ventetiden er faldet i løbet af
99. Det virker underligt, måske kender Andreas Monberg ikke den
aktuelle ventetid. Selv om Udlændingestyrelsens statistikker er
meget detaljerede, indeholder de ingen tal for ventetiden på visum
eller opholdstilladelser.
Andreas Monberg forklarer den lange sagsbehandling med at ansøgningerne
først skal samles og sendes med papirpost til København. Det er
en nyhed. Udlændingestyrelsen har hidtil overrasket ansøgere ved
at regne den lovede ventetid fra de modtog og registrerede en
ansøgning, ikke fra den blev indleveret på en ambassade.
I øvrigt kunne ansøgningerne sendes elektronisk til København
eller skemaerne kunne lægges direkte ud på Internettet. Når skattevæsnet
kan modtage selvangivelser elektronisk, så kan Udlændingestyrelsen
også modtage ansøgninger om visum.
Andreas Monberg mener åbenbart, at et stort antal sager også betyder
en effektiv sagsbehandling. Han burde sammenligne styrelsens ventetider
med den reelle arbejdstid i hver sag. Den kan beregnes ud fra
offentlige kilder.
Styrelsen har i gennemsnit 20 minutters reel arbejdstid til en
ansøgning om visum, hvor den gennemsnitlige ventetid er mindst
2 uger.
Forholdet for opholdstilladelser er lige så skævt. Hvis man holder
asylansøgninger udenfor, er der kun 2 timers reel arbejdstid til
hver ansøgning. Samtidig er ventetiden på en afgørelse 3-5 måneder.
Sagen ligger altså 1-2000 timer mellem hver times arbejde på den.
I øvrigt skal ambassaden sikre sig, at alle papirerne er i orden,
før de sender dem videre. Selv om Udlændingestyrelsen skal indhente
bortløbne oplysninger eller foretage andre bureaukratiske overspringshandlinger,
så er deres sagsbehandling næsten imponerende langsom.
Indlæg på Politikens debatsider, 29. oktober 1999
Se også: Noget om undervisningen af indvandrere
| Retur til start: www.georg.dk | Til toppen af siden |