| - artikel |
Hvad universitet kan lære af private virksomheder
Bragt i Universitetsavisen (Københavns Universitet) 8. december 2005.
Før jeg blev ansat som lektor på Københavns Universitet tilbragte jeg det meste af min tyve-årige karriere i høj-teknologiske virksomheder. De accepterer langt hen menneskers styrker og begrænsninger og prøver at skabe nogle rammer hvor de kan fungere bedst muligt. Jeg kan se at universitetet kan lære noget af dem.
Private firmaer har efterhånden lært at det er et udtryk for organisatorisk umodenhed hvis man hele tiden er afhængig af overarbejde, helte og konstante panikredninger. Man får mere stress og en lavere effektivitet, og der er større risiko for fejl. Det passer med mit eget indtryk af at en væsentlig årsag til dårlig undervisning er at nogle undervisere må påtage sig mere end de kan overkomme.
På universitetet er der en tendens til at man sidder alene eller i små kliker og endda skjuler sine gode resultater for hinanden. Private virksomheder har opdaget at et organisatorisk sammenhold og en følelse af at man hører til betyder at arbejdet er mere tilfredsstillende og at man gør en ekstra indsats. Jeg sad i nogle år i en afdeling med specialister i et privat firma. Selv om vi ikke fagligt havde meget tilfælles, så havde vi mindst et møde på en halv dag hver måned. Vi udvekslede erfaringer om hvordan vi greb arbejdet an, men det var mindst lige så vigtigt at vi mærkede at vi havde kolleger som sad med udfordringer som lignede vores egne.
Personlig udvikling
På universitetet er man hurtig til at give den enkelte skylden for eventuelle problemer. Et eksempel er evalueringerne hvor studerende anonymt kan skrive deres uhæmmede mening om en navngiven underviser, og hvor resultatet i princippet kan føre til en afskedigelse. I en moderne virksomhed er man i stedet proces-orienteret. I stedet for at kaste sig over den enkelte person, skaber man bedre rammer for arbejdet og sikrer at de forskellige dele hænger sammen. Hvis man gjorde det samme på universitetet, kunne man se på hver uddannelse som et samlet forløb hvor de studerende hele vejen igennem skulle have det bedst mulige udbytte og den bedst mulige oplevelse.
På universitetet går man ud fra at al personlig udvikling stopper når man bliver fastansat, eller i hvert fald at det er den enkeltes helt personlige ansvar. I moderne videnbaserede virksomheder går man ud fra at alle kan blive dygtigere, og at den eneste mulighed for at effektivisere er at de bliver det. Hvis man havde en tilsvarende holdning på universitetet, ville ledelsen aktivt opmuntre og støtte forskeres og underviseres videreuddannelse i for eksempel præsentationsteknik, projektvejledning eller personlig tidsplanlægning. Hvis man gjorde som jeg har set i private firmaer, ville en del af en institutleders løn endda afhænge af at instituttets forskere og undervisere videreuddannede sig.
Et ledelsesproblem
Universitetet har nogle vaner og en kultur som de færreste stiller
spørgsmål ved. Samtidig er der et reelt ledelsesproblem. I forhold
til de private firmaer jeg har oplevet, virker ledelsen på universitetet
ikke specielt demokratisk. Det virker mere som om man har skabt
et system hvor ingen behøver at tage ansvaret for hvad der foregår
og hvor man nogle gange nærmest straffer dem der tager et ansvar.
| Retur til start: www.georg.dk |